Riv kartoflerne på den grove side af rivejernet, og klip purløg og dild fint. Gem et par fine dildkviste til anretning.
Bland de revne kartofler med æg samt purløg og dild. Rør godt rundt.
Steg 6 flade "kartoffelkager" i olivenolie på en stor pande eller en blinispande med slip-let-belægning. Læg röstiene på køkkenrulle, og giv dem et drys salt og et kværn peber.
Skær jordskokker og æble i tynde skiver, gerne på et snittejern. Dryp med citronsaft, og anret med dild.
Anret rösti med laks, citron og de marinerede jordskokke-æble-skiver.
TIP! Gør dine rösti lidt sundere ved at blande revet gulerod og knoldselleri i kartoffelmassen.