Pulled duck med balsamicorødbeder

75 minutter
169 kcal

And og jul hører ofte sammen, men hvad med en en sund julevariant af pulled duck serveret med balsamicomarinerede rødbeder og rødløg.

Undgå stress og røde kinder denne jul, og inviter dine gæster til sund julemad.

Pulled duck med balsamicorødbeder

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 andebrystfileter
  • 1 laurbærblade
  • Havsalt

Rødbeder

  • 133 g rødbeder
  • ½ rødløg
  • ⅓ tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • ⅓ dl mørk balsamicoeddike
  • ¼ dl agavesirup eller akacie-honning
  • ½ stjerneanis
  • Havsalt og friskkværnet sort peber

Sådan gør du

  • Kog andebrystfileter i vand med laurbærblade og 1 spsk. salt i en time.

  • Skær fedtet fra kødet, og riv dette med to gafler.

  • Tænd ovnen på 190 grader.

  • Skrub rødbederne, og bag dem i ovnen i en time.

  • Skær rødløg i fine både, steg dem kort tid i olien, spæd til med balsamico og sirup.

  • Lad løgene simre i 10 minutter, krydr med salt og peber, smag til, og kom stjerneanis ved.

  • Skær de bagte rødbeder i stykker, og kom dem ned til rødløgene.

  • Anret rødbeder og løg med revet and.

Lav traditionel julemad i nye og sundere klæder med I FORMs juleopskrifter