Gulerodssuppe med røde ris, creme fraiche og jordnødder

30 minutter
584 kcal

Forvandl den skønne orange grøntsag til en endnu skønnere suppe med samme farve. Her får du opskriften på en lækker og cremet gulerodssuppe med røde ris, creme fraiche og jordnødder.

Gulerodssuppe med røde ris, creme fraiche og jordnødder

Gulerodssuppe med røde ris, creme fraiche og jordnødder

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 dl røde ris, rå mængde – eller alm. ris/fuldkornsbulgur/ perlebyg
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 2 gulerødder
  • 6 dl kyllinge- eller grøntsagsbouillon
  • 10 små tomater eller 1 ds. hakkede tomate
  • 1 ds. tomatpuré
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • ½ tsk. stødte chiliflager
  • 1 håndfuld persille
  • 1 håndfuld mynte
  • 50 g jordnødder, evt. peanuts
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • 4 spsk. creme fraiche

Sådan gør du

  • Kog de røde ris efter emballagens anvisning, og stil til side.
  • Skær løg og hvidløg i tern, og steg dem blanke og bløde i olivenolie i en gryde.
  • Skær gulerødder i tern, kom dem i gryden, og lad dem stege med et par min. Kom bouillon ved, og kog op.
  • Tilsæt tomater og tomatpuré, og lad suppen simre i 10 min. Blend den, og smag til med salt, peber og chiliflager.
  • Hak persille og mynte groft.
  • Rist jordnødderne på en pande, kom chilisauce ved, og lad den koge op om nødderne.
  • Anret suppen med ris, creme fraiche og lune, chiliristede nødder samt persille og mynte.

TIP! Kog gerne en større portion ris, og frys ned i mindre portioner. Så har du nemt fyld til supper og salater.