Dahl med røde linser og søde kartofler

30 minutter
600 kcal

Når hamsterhjulet ruller, er der ikke altid tid til at nusse rundt med et glas rødvin, mens slowfood simrer på komfuret. Så vi disker op med aftensmad, der er lidt lettere – både at lave og forbrænde. Her får du opskriften på dahl med røde linser og søde kartofler, og der er hverken gået på kompromis med smag eller sundhed. Velbekomme!

Dahl med røde linser og søde kartofler

LINSER ER RIGE PÅ PROTEIN – så retten er genial for dig, der ikke spiser kød.

© Skovdal Nordic

Dahl med røde linser og søde kartofler

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 400 g søde kartofler
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. frisk ingefær
  • 1 rød chili uden kerner
  • 1 tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. spidskommen
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 75 g røde linser
  • 4 dl hønsebouillon
  • 250 g cherrytomater
  • 100 g spinat
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 150 g græsk yoghurt, 2 %
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 1 naanbrød

Sådan gør du

  • Hak løg, hvidløg, ingefær og chili fint.
  • Sautér hvidløg, løg, chili, ingefær, gurkemeje og spidskommen i olie.
  • Kom herefter de søde kartofler ved, og steg 3-4 min.
  • Tilsæt linser samt bouillon, og lad retten simre 5 min. ved svag varme.
  • Kom cherrytomaterne ved, og lad simre yderligere 5 min.
  • Vend spinaten i de sidste minutter, og smag til med salt og peber.
  • Rør yoghurt og finthakket mynte sammen, og smag til med salt og peber.
  • Servér daal med yoghurtdressing samt lune naanbrød.

TIP! De søde kartofler kan sagtens erstattes af fx butternutsquash eller blomkål.