Chili con carne med kalvekød og majs

35 minutter
492 kcal

Chili con carne med kalvekød og et strejf af chokolade. En nem og spicy klassiker med et twist, der er perfekt at holde varmen på.

Chili con carne med kalvekød og majs

Chili con carne med kalvekød og majs

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 1 majskolbe
  • 1 rødløg
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • ½ tsk. stødte tørrede chiliflager
  • 1 hel rød chili
  • 1 rød peberfrugt
  • 200 g kalvesteak: fx mørbrad eller tyksteg
  • Havsalt og kværnet sort peber
  • 4 dl mosede tomater
  • 2 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 2 dl grønsagsbouillon
  • 200 g udblødte og kogte kidneybønner*
  • 40 g mørk chokolade, min. 70 % kakao
  • 4 spsk. skyr
  • 1 kvist bredbladet persille

Sådan laver du chili con carne

  • Fjern blade og "tråde" fra majskolben.

  • Grill den, eller kog den i letsaltet vand i 7 minutter.

  • Skær rødløg i tern, og steg disse bløde og blanke i olie.

  • Kom de to slags chili ved.

  • Skær peberfrugt i tern, og lad disse stege lidt med.

  • Skær kødet i helt fine skiver, og kom det i, vend, og lad det brune.

  • Kom lidt salt og peber ved sammen med de to slags tomater og bouillon.

  • Lad retten simre i 10 minutter.

  • Kom så bønnerne ved, og lad retten simre endnu 5 minutter.

  • Kom chokoladen i, og lad den smelte.

  • Smag til med salt og peber.

  • Anret chilien med skyr, skåret persille og majs, skåret fra kolben.

*Tip: Kidneybønner kan du have på lager kogte i fryseren eller bruge dem fra dåse. Hvis du vælger dåseversionen, skyl da bønnerne, inden de kommes i retten.