Test dig selv: Er du kaffe-intolerant?
Ser du misundeligt til, når din partner snorksover oven på fem kopper kaffe, mens koffeinen holder dig vågen hele natten? Generne afgør, om du tåler kaffe!
Ser du misundeligt til, når din partner snorksover oven på fem kopper kaffe, mens koffeinen holder dig vågen hele natten? Generne afgør, om du tåler kaffe!
Nogle mennesker tåler meget kaffe – andre bliver hyperaktive af næsten bare at snuse til en kop espresso. En af årsagerne til den individuelle forskel er, hvordan vores gener er strikket sammen.
Er du en af dem, der faktisk ikke kan tåle så meget kaffe, før du får uro i kroppen og fx også har svært ved at falde i søvn? Du kan teste dig selv ved at variere dit forbrug en uge ad gangen.
Begynd testen med drikke den mængde, du plejer at drikke og skriv den, hvordan du har det – har du svært ved at falde i søvn, føler du dig rastløs, irritabel osv.?
Ugen efter skærer du forbruget ned med en kop, og noterer, hvordan din krop reagerer. Forsæt, så du den sidste uge i testen holder helt kaffefri.
Kan du mærke en forskel? Så kan du jo overveje, at sætte forbruget ned til de antal kopper, din krop var gladest for.
Er du en af dem, der drikke kaffe om aftenen, kan du også teste din kaffe-intolerance ved at gradvis drikke den sidste kop tidligere og tidligere på dagen. Måske skal du helt hen til før kl. 18 for at undgå, at kaffen forstyrrer din søvn.
LÆS OGSÅ: Alt du bør vide om koffein