Hvornår er kaffen ude af kroppen?

Se svaret fra eksperten på iform.dk.

Spørgsmål

Hvor lang tid går der egentlig, før koffein er ude af kroppen, og er det usundt at drikke meget kaffe?

Svar

Kroppen optager kaffe hurtigt, og al koffeinen er i blodet i løbet af en time. Det meste koffein bliver derefter hurtigt nedbrudt i kroppen, mens en lille rest udskilles i urinen. En person, der vejer 60 kilo, skal have to kopper kaffe for at føle sig opkvikket.

Der findes ingen undersøgelser, der entydigt kan sige, om kaffe er sundt eller usundt. Man ved dog, at koffein kan hæmme optagelsen af visse mineraler, fx kalcium og magnesium.

Hvis man drikker meget kaffe, kan det give hjertebanken, diarré og søvnbesvær. Kaffe sætter desuden mavens produktion af mavesyre op.

Gravide skal holde sig på tre kopper om dagen, da for meget kaffe kan påvirke fosteret i negativ retning. Amerikanske studier peger på, at kaffens koffein kan øge risikoen for komplikationer under graviditet, og at kvinder har sværere ved at blive gravide, hvis de drikker for meget kaffe. Mere end to kopper om dagen kan give problemer med at blive gravid.

LÆS OGSÅ: Alt du bør vide om koffein