Kan man egentlig fryse avocado?

Avocado er et sikkert hit i din kost og er godt for kroppen. Men kan den fryses, så den ikke bliver brun og skal smides ud? Se svaret fra kosteksperten på iform.dk.

Avocado på spisebord

Det kan være svært at nå at spise avocadoen, før den bliver for gammel, men er løsningen at fryse den?

Du kan sagtens fryse avocado– så nu er det slut med at smide halve, brune avocadoer ud.

LÆS OGSÅ: Se her, hvor længe disse madvarer kan holde sig i fryseren

Sådan gør du:

  • Vask og halvér den eller de avocadoer, du vil fryse.
  • Kom lidt lime- eller citronsaft på fladerne.
  • Læg dem i fryseposer, der kan lukke helt til, og ind i fryseren.
  • Mos alternativt avocadokødet med citronsaft, og frys det i moset udgave i lufttæt emballage.

Når du skal bruge avocadoen:

Det er måske ikke helt tosset at fryse avocadoen som mos. Du vil nemlig se, at avokadoens tekstur ikke er helt, som den plejer at være, når du får tøet de halve avocadoer op. Derfor egner de sig ikke længere som skiver på brødet eller tern i salaten og skal alligevel moses til guacamole eller andet dip, når de er tøet op – det er avocadoen til gengæld stadig perfekt til.

Elsker du også avocado? Se her, hvorfor du kan spise løs af den grønne stenfrugt