Hvad gør kostfibre?

Hvad er egentlig op og ned, når det drejer sig om kostfibre? Hvad gør kostfibre i kroppen, og hvor mange skal man spise om dagen? Få svarene her.

Kostfibre

FULDKORNSPASTA Hvad er egentlig grov pasta, og er det sundere end almindelig pasta? Find ud af det i denne artikel.

Spørgsmål

Jeg er forvirret omkring kostfibre. Et sted har jeg læst, at fibre holder maden længere i maven, så man ikke bliver så hurtigt sulten. Et andet sted, at fibre fører til, at man optager mindre af maden og derfor bliver hurtigere sulten. Hvad er rigtigt? Hvad er egentlig grov pasta, og er det sundere end almindelig pasta?

Svar

Overordnet er kostfibre særligt grove kulhydrater der adskiller sig fra almindelige kulhydrater ved at passere relativt ufordøjede igennem systemet.

Kostfibrene har flere gode egenskaber. Én af dem er at sætte skub i fordøjelsen og sikre regelmæssig afføring. Derudover har kostfibre en positiv indflydelse på kolesteroltallet.
Undersøgelser har også vist at en fiberrig kost medvirker til forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Nogle af kostfibrene (de opløselige) binder vand til sig, hvilket får maden til at fylde mere og derved sænker mavetømningshastigheden og derved også forlænger mæthedsfornemmelsen. Det er fx gulerødder, rugbrød, frisk og tørret frugt.

Den anden type kostfibre (de uopløselige), kan ikke opløses i vand, men suger dog alligevel en del vand. Disse fibre øger hastigheden på fordøjelsen af maden. Resultatet er en velfungerende fordøjelse, men knap så lang mæthedsfornemmelse. Disse fibre findes fx i hvedeprodukter og upolerede ris.

Derfor, husk at drik rigeligt med vand, når man spiser fiberrigt.

Kostfibre feder ikke, fordi de ikke omdannes til særlig meget energi (kalorier), og alligevel skaber en god mæthedsfølelse, der holder i lang tid.

Alt for mange kostfibre kan føre til ringere optagelse af maden - og dermed ringere næringsoptagelse og det kan give sig udslag i et vægttab, fordi kroppen simpelthen får for lidt kalorier.

En voksen person bør spise mellem 25 og 35 g kostfibre dagligt. Det opfyldes i følgende eksempel, som giver 30 g kostfibre:

  • 1 stor portion havregryn, mysli el.lign.
  • en banan
  • et æble
  • en pære
  • to skiver rugbrød
  • en skive grovfranskbrød
  • tre kartofler
  • to mellemstore gulerødder
  • en stor buket broccoli.

Grovpasta er lavet af groft hvedemel i stedet for fint hvedemel, hvor alle skaldele fra hvedekernerne er sigtet fra. Grovpasta indeholder en del flere kostfibre og også lidt flere vitaminer og mineraler. Så er din fordøjelse lidt træg, og trænger sundheden til et pift, vil jeg anbefale dig at spise den grove pastatype.

LÆS OGSÅ: Mad med få kalorier, der mætter meget