Light sodavand - cola - med aspartam
Farlig aspartam?

Light sodavand og aspartam har været beskyldt for mange ting – men hvad er op og ned?

© iStock

Er aspartam og light sodavand godt eller skidt?

Light eller ej? Det er det store spørgsmål, som forbrugere og eksperter har stillet sig selv, siden light sodavand myldrede frem i 80’erne. Vi bæller nemlig lystigt løs uden reelt at vide, hvordan de kaloriefrie drikke påvirker vores sundhed. Her kan du blive klogere på, hvad forskningen siger om light sodavand og det kontroversielle sødestof, aspartam.

7. juni 2018 af Jeanette Linder

Siden de første light sodavand kom på markedet i starten af 1980’erne, har der været utallige teorier og spekulationer om, hvad det betyder for vores sundhed at hælde dem indenbords. I en light sodavand finder du stort set de samme ting som i en almindelig sodavand, men sukkeret er udskiftet med kunstigt fremstillede sødemidler – i de fleste tilfælde aspartam, som er det klart mest omdiskuterede.

Eksperterne er generelt ret uenige om, hvorvidt det kan være smart eller ej at bruge light sodavand til at spare på kalorierne og det evigt udskældte hvide sukker. Her får du svar på, hvad vi ved – og ikke ved – om aspartam og light sodavand. 

 
 

Hvad er aspartam?

Aspartam er et kunstigt sødestof, der fremstilles af de to aminosyrer fenylalanin og asparaginsyre. Det indeholder samme mængde kalorier som sukker, men søder ca. 200 gange mere og skal derfor kun bruges i en meget lille mængde i fødevarer for at opnå samme sødeevne som sukker.

Når aspartam bliver nedbrudt i kroppen, dannes der metanol – også kendt som træsprit. Metanol kan i store mængder føre til forgiftning, men ikke de mikroskopiske mængder, som kommer af at drikke light sodavand.

Aspartam blev godkendt til levnedsmidler i 1981 i bl.a. USA under navnet Nutrasweet. I Danmark blev det godkendt i 1983. Siden er det blevet brugt i en lang række fødevarer som frugtyoghurt, slik, kager, marmelade, saucer og ikke mindst light sodavand.

Hvor meget aspartam må man få?

I 2013 lavede det europæiske panel European Food Safety Authority (EFSA) en rapport, som var baseret på den hidtil mest omfattende gennemgang af studier om aspartam. Her er hovedbudskabet, at aspartam ikke er skadeligt i de tilladte mængder. Du kan derfor føle dig sikker, hvis du holder dig til højst 40 mg aspartam per kilo kropsvægt om dagen, lyder de officielle udmeldinger. 

En liter light sodavand må højst indeholde 600 mg aspartam, så hvis du vejer 60 kilo fx, skal du holde dig under fire liter dagligt. Dog skal det siges, at mange forskere verden over uenige i myndighedernes konklusion.

Er aspartam farligt?

Aspartam er godkendt som tilsætningsstof til fødevarer af sundhedsmyndighederne, og er dermed betragtet som ufarligt for vores sundhed i de tilladte mængder. 

Der forskes dog stadig i aspartam og light sodavands påvirkning af vores sundhed, og konklusionerne er ikke altid entydige. Her er to alvorlige sygdomme, som aspartam er eller har været under mistanke for at øge risikoen for:

Giver aspartam kræft?

Aspartam har været anklaget for mange sundhedsskadelige ting gennem årene, men meget af det kan man stadig ikke slå fast med sikkerhed. Det gælder bl.a. i forhold til kræft. Rotteforsøg har vist, at aspartam øger risikoen for den udbredte sygdom, men det er ikke blevet bekræftet, og i en EU-rapport fra 2013 afviser eksperterne sammenhængen med kræft. 

Desværre er det ikke ensbetydende med, at du trygt kan bælle løs, for der findes endnu ikke den rette forskning på området til at vide præcis, hvad konsekvensen af aspartam er på sigt. Light sodavand er stadig et så forholdsvis nyt fænomen på markedet, at der mangler grundige, længerevarende studier til at gøre os mere kloge.

Giver aspartam depression?

Der har været mange skriverier om sammenhængen mellem depression og light sodavand efter amerikanske forskere i 2013 offentliggjorde et stort studie på området. De havde fulgt mere end 250.000 personer gennem 10 år, og resultatet viste, at dem, der drak mere end fire dåser light sodavand dagligt havde 30 procent større risiko at udvikle depression end dem, der ikke drak det.

Resultaterne fra dette studie er dog ikke siden blevet bekræftet, og svagheden ved studiet er bl.a., at de overvægtige deltagere, som i forvejen har større risiko for depression, også generelt er mere tilbøjelige til at gå efter light sodavand.

Ødelægger light sodavand tænderne?

Ja, det gør det. Dine tænder er ikke ligefrem vilde med at skvulpe rundt i sodavand uanset, om de er med eller uden sukker. Det har intet med indholdet af aspartam at gøre. Men light sodavand indeholder så meget syre, at de gør stort set lige så stor skade på tænderne som almindelige sukkerholdig sodavand.

Faktisk oplever 70 procent af danske tandlæger, at antallet af patienter med syreskader er steget de seneste 10 år. Det viser en rundspørge fra Tandlægeforeningen, som blandt andet forklarer udviklingen med, at salget af læskedrikke stiger.

Kan light sodavand skade knoglerne?

Der findes en del forskning, som tyder på, at dine knogler bliver afkalket af cola – både light og almindelig – så hvis du tyller løs af den sukkerfrie bobledrik, øger du altså risikoen for knogleskørhed. Som kvinde er du i forvejen ekstra udsat, fordi overgangsalderen generelt er hård ved dit skelet.

Feder light sodavand?

Finten ved light sodavand er, at de kan spare dig for kalorier og tilfredsstille den søde tand i ét hug. Dermed bliver de ofte brugt som en slags slankedrik, og i videnskabens verden har det givet grobund for utallige studier – og mindst lige så mange ophedede diskussioner. 

I 2008 offentliggjorde amerikanske forskere en undersøgelse med over 5.000 deltagere, der viste, at dem, der drak mere en 21 dåser light-sodavand om ugen, havde dobbelt så stor risiko for at blive overvægtige i forhold til dem, der slet ikke drak det. Flere andre studier har peget på samme kobling mellem light og fedme.

Teorien er bl.a., at den søde smag snyder din hjerne til at tro, at der er et skud kalorier på vej. Når der så ikke kommer noget, kan det stimulere din appetit og få dig til at spise mere. En anden frygt er, at et stort forbrug af kunstige sødemidler øger trangen til mere sukker og mindsker din lyst til sunde og knap så søde fødevarer som grøntsager og frugt.

Igen er forskningen dog ikke entydig, og i den modsatte lejr er der eksperter, som afviser teorierne og argumenterer for, at det ikke nødvendigvis er light-indtaget, der gør forsøgspersonerne fede. Det hænger måske nærmere omvendt sammen: At fedmen får dem til at vælge de kaloriefrie drikke. Faktisk har forsøg fra Aarhus Universitet vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem light og overvægt. 

Hvilke sodavand er der aspartam i?

Der er i dag (2018) aspartam i alle de mest udbredte light sodavand på det danske marked. Der gælder fx Pepsi Max, Coca Cola Light, Coca Cola Zero, Fanta Zero, Sprite Zero og Faxe Kondi free.

Det fremgår altid af varedeklarationen, hvis der er tilsat aspartam.

Hvilket e-nummer har aspartam?

Aspartam har e-nummer E 951. Hvis der er aspartam i en fødevare, vil der typisk står "aspartam" i varedeklarationen. Men ellers skal du kigge efter e-nummeret E 951. 

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler