Gør hård træning mig ekstra sulten?

En lang løbetur eller et ekstra hårdt træningspas kan mærkes på appetitten – men ikke nødvendigvis på den måde, du tror.

Kvindelig mountainbiker i skoven

HÅRD TRÆNING = EKSTRA SULTEN? | Har du givet den gas på cyklen, vil du kunne mærke det på din appetit – men ikke som du tror.

© iStock

Gør hård træning mig ekstra sulten? Ja og nej.

Din krop er udstyret med en automatisk evne til at regulere appetitten, og den mekanisme er overraskende god til at kompensere for ekstra energiforbrug i forbindelse med fx træning.

Din krop sørger altså kort sagt selv for, at hvis du forbrænder 400 kalorier ekstra ved at bevæge dig, så tilpasser appetitten sig, så du også spiser næsten 400 kalorier mere for at dække tabet ind. Så ja, du kan sige, at jo større energiforbrug du har, jo mere spiser du også.

Men generelt ser det ikke ud til, at du vil få trang til at snacke mere – altså ud over den ekstra energi, som du forbruger. Tværtimod.

Har du dyrket benhård styrke- eller konditionstræning, så har du måske oplevet, at du kan få et boost af adrenalin, som dæmper din appetit i et stykke tid efter, at du er kommet hjem – sulten vil dog indhente dig før eller senere.

GODE VALG, NÅR DU LIGE HAR TRÆNET

Kilde: Anders Nedergaard, ph.d. i muskelbiologi, Københavns Universitet

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 09/2023