Hvordan vil du helst tabe dig? Ved kun at spise 500 kalorier pr. dag to dage om ugen eller ved at undvære 600 kalorier hver dag?
Fordele
- 5:2-metoden
I fem dage skal du ikke tænke i kalorier, men skal blot udvise almindelig sund fornuft.
Fastedagen er til at overskue, for du ved, at du allerede i morgen må spise normalt igen.
Kredsløb og hjerne reagerer meget positivt på faste.
Det er hurtigt og nemt at sammensætte de passende 250 kcal-måltider.
Den utraditionelle strategi kan give ny motivation.
- Slankekur med kalorietælling
Du kan spise stort set, som du plejer, blot du tager hensyn til portionstørrelsen.
Måltidsrytmen med tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider ligner en almindelig hverdagsrutine.
Ulemper
- 5:2-metoden
Du kan godt risikere at føle dig meget sulten på fastedagene. De kræver nogen tilvænning.
På fastedagene er det vanskeligt at spise sammen med familie, kollegaer og venner.
- Slankekur med kalorietælling
Det kan være svært at holde styr på kalorierne. Du er nødt til at følge en fast plan eller et kalorietællingssystem.
Hver eneste dag står i kalorietællingens tegn. Medmindre du indlægger fridage, der så til gengæld koster på resultaterne.