Guide: Klædt på til vinterløb
Din påklædning ved vinterløb skal holde dig tør og varm, så løbeturen bliver en god oplevelse, også selvom det er koldt og klamt.
Din påklædning ved vinterløb skal holde dig tør og varm, så løbeturen bliver en god oplevelse, også selvom det er koldt og klamt.
Det skal være både trygt og behageligt at løbe i mørke, og det vigtigste er, at du kan se og blive set – og så selvfølgelig at du kan holde varmen.
Sørg for at have nogle refekser på. Hvis ikke der er indbyggede refleksbånd på dit tøj, kan du tage et par reflekser om arme eller ben. Vælg gerne hue og handsker i neonfarve, så du er ekstra synlig i trafikken.
Især hvis du bevæger dig ud på ruter, hvor du ikke er vant til at færdes, er det godt at have mobilen med, så du kan tjekke kort-appen og se, hvor du er, og hvordan du finder hjem.
0 grader og derover
Du kan nemt blive for varm, så vælg kortærmet til den svedtransporterende inderste del, så armene kan ånde, et varmt mellemlag og så en vindtæt vest frem for jakke. Drop uldsokkerne.
0 til -10 grader
Vælg en kortærmet svedtransporterende T-shirt, gerne i merinould, til det inderste lag, et lunt mellemlag, og skift den vindtætte vest ud med en vindtæt jakke. Tag en tynd hue på.
-10 grader og derunder
Du skal have fat i det tykke mellemlag og det vindtætte yderlag. Vælg langærmet hele vejen igennem, og tag gerne en vindtæt jakke i softshell på. Lange underbukser under tightsene og varme vinterløbesko kan også være nødvendigt.
Det inderste lag
Tøj skal transportere sveden væk fra kroppen og holde dig tør. Vælg gerne noget i merinould.
Det mellemste lag
Tøj skal optage sveden og føre den videre og være isolerende og holde dig varm. Vælg fleece eller merinould.
Det yderste lag
Tøj skal holde vinden ude. Vælg alternativt en overdel i softshell, hvis det er vindstille, men koldt.
En pandelampe hjælper både dig og bilisterne til at se, hvor du løber, fx når bilisterne kommer ud fra en sidevej og endnu ikke kan se dig.
Brug kun den ene høretelefon, når du hører musik, så du stadig kan orientere dig – eller skru ned på et niveau, hvor du stadig kan høre trafikken.
Du kan spænde snekæder eller pigge på dine løbesko til sne- og isglatte dage, så du står bedre fast i underlaget. De fås i løbe- butikker. Vil du have et par løbesko, du kun bruger om vinteren, så gå efter nogle med lidt mere varme i og en grovere sål.
Jo mindre bar hud, du har fremme, jo mindre udsat er du for, at kulden påvirker din løbetur. Du kommer derfor langt med at beskytte de udsatte steder. Gå fx efter: