De dedikerede træningsure får flere og flere smartwatchfunktioner, mens smartwatchene får flere og flere træningsfunktioner. Så er du i tvivl om, hvilket ur du skal satse på, når dit hovedfokus er træning, så find svaret her.
GPS-UR Vi guider dig, så du vælger det rette
I vores guide til GPS-ure har vi samlet alt, du skal vide, inden du investerer i dit første eller måske dit næste GPS-ur.
Herunder kan du finde svar på de fleste af dine spørgsmål, se tidligere testvidere og få helt styr på, hvad du har brug for.
Se de tidligere testvindere
Aktiv Trænings test af GPS-ure: Se vinderne
Spørgsmål og svar
Sådan testede Aktiv Træning: Alle urene blev testet med den nyeste firmware på testtidspunktet (juni og juli). Vores testere brugte både urene i dagligdagen, mens de har sovet og til træning. Vi har primært testet urene til løb og cykling og til dels svømning.
Vores testere har både skullet tage stilling til, hvordan urene fungerer i dagligdagen, og hvordan de er at bruge til træning. Det sidste har vi lagt mest vægt på. Desuden har vores testere set på, hvor gode muligheder man har for at nørde igennem med sine træningsdata, når man kommer hjem fra træningsturen.
Aktiv Træning har i 2022 testet 11 GPS-ure på 2 budgetter:
Aktiv Træning har i 2021 testet 11 GPS-ure på 2 budgetter:
Aktiv Træning har i 2020 testet 7 GPS-ure på budget:
ATR GARMIN FORERUNNER 945 LTE Garmin er én af de største spillere på markedet inden for GPS-ure
Et GPS-ur giver dig værdifulde oplysninger, mens du træner. Du kan fx se, hvor hurtigt og hvor langt du har løbet. Men lige så brugbart er GPS-uret, når du er færdig med at træne, og du vil kigge nærmere på dagens træning. Det kan du selvfølgelig gøre på uret, men du får et meget bedre overblik, hvis du uploader dine data til den tilhørende app på din smartphone. Det er her, hvor du for alvor kan dykke ned i din træningstur. Her kan du fx:
Se din rute. Enten på telefonens display eller på en computer kan du se, hvor du var, da du trænede. Det kan give inspiration til andre ruter, som du kan prøve næste gang.
Tjekke din puls. Hvordan var din træningsindsats? Hvilke pulszoner var du i hvornår? Ved at sætte dig til at kigge nærmere på dine pulsdata kan du se, om du skulle have givet den en ekstra en over nakken, eller om træningspasset har været godt nok.
Følge din træning. Får du trænet nok, eller er der for mange hviledage imellem? De fleste træningsapps har en kalenderfunktion, der giver et hurtigt overblik over fx den seneste måneds indsats. Her kan du se, om du har en tendens til at skulke eller til at overtræne.
Give virtuelle highfives. De fleste træningssites har funktioner, som man kender det fra de sociale medier. Det gør, at du kan komme med kække kommentarer til dine kammerater, når de har været ude at træne.
Eksportere til ekstern app. Hvis du ikke bryder dig om dit urs app, så kan du eksportere dine data videre til eksterne apps som fx Strava eller Endomondo.
GPS-SYSTEMET kan fortælle din nøjagtige position via satellitter.
Forkortelsen GPS står for Global Positioning System. Det er et system, der kan tracke og fortælle dig din nøjagtige position - uanset hvor du befinder dig ved hjælp af satellitter.
GPS-UR i aktion.
Dit GPS-ur kan en hulens masse, men hvis du ikke ved, hvordan du skal bruge funktionerne, er de ikke til meget hjælp. Tværtimod kan de give frustrationer og irritationer. Her er 5 tips til at få mere ud af dit GPS-ur.
SIGMA ID.TRI er et eksempel på et fornuftigt, billigt GPS-ur.
Lad det være sagt med det samme: Det er ikke svært at finde et godt GPS-ur for selv små penge lige nu. Den nyeste generation af ure, der kan måle fart og distance under træning, er helt overordnet bare god, og vi kan med overbevisning sige, at der ikke er et eneste dårligt ur i testen.
Det fundamentale som GPS-præcision og hastighed har de alle styr på, og selv de billigste ure måler lige så præcist som de dyreste. Alle ure har i dag også indbygget pulsmåler, og selvom flere af de dyre angiveligt bruger mere avancerede og fintfølende sensorer, er der stadig udfordringer. De måler fint i hvile, men har for mange udfald og fejlmålinger under træninger. Det gælder alle. Vil du lave decideret pulstræning, skal du altså stadig have en brystrem.
Funktionelt får du enormt meget for pengene i denne generation af ure, og de fleste motionister vil kunne klare sig med et ur i den billige kategori. Kun hvis du har meget specifikke behov, skal du have den store pengepung frem. Har du det, får du imidlertid også lækrere hardware. Mens de billige ure er fremstillet i plast, kommer titanium, safirglas og karbon i anvendelse, når vi snakker dyre ure.
Smartwatches bliver mere og mere træningsegnede, men er de egentlig en fuldgod erstatning for træningsuret?
For få år siden var valget indlysende: Skulle uret bruges til træning, skulle det være et GPS-ur. Så enkelt er det ikke længere. De fleste smartwatches fra Apple, Samsung, Huawei osv. har fået alle de nødvendige sensorer for at kunne fungere som træningsure. De har både GPS, højdemåler og pulsmåling og lader, når man kigger ned over specifikationslisten, ikke meget tilbage at ønske.
De adskiller sig dog alligevel på en række væsentlige punkter. Ofte er brugerfladen ikke lagt an på træning, og det mærker man især ude på løbe- eller cykelturen, hvor udvalget af datafelter i displayet er få, det kan være besværligt at starte og stoppe træningen eller markere en omgang. Man mærker det også i de tilhørende apps, der for de allerflestes vedkommende savner nogle lag i forhold til at kunne analysere træningen og formudviklingen.
Den væsenligste forskel er dog batteritiden. Smartwatchet kan for det meste prale af en tindrende flot farveskærm med en fintfølende touchfunktion. Det er hamrende lækkert at se på, men det sluger strøm. Og selv de bedste smartwatches præsterer sjældent mere end et par timer med GPS’en tændt. Det bliver hurtigt kritisk, når løbe- eller cykelturen trækker ud.
Et sidste punkt er holdbarheden. GPS-uret er typisk mere robust og bygget, så det kan tåle, at du falder på cyklen eller støder det mod bassinkanten under svømmetræningen.
Skal du primært bruge dit ur til træning, vil vi derfor anbefale dig at købe et decideret træningsur a la dem, vi tester her. Træner du kortere, og nørder du ikke med træningsdata, kan du dog få stor glæde af et smartwatch.
SMARTWATCH VS TRAENINGSUR Her kan du se, hvilke fordele og ulemper der er ved de to slags ure.
En markant forskel på ældre og nyere ure er batteritiden. Mens de ældre modeller i testen har svært ved at klare 10 timer med GPS og Bluetooth, kan de nyeste levere det dobbelte. Det skyldes i høj grad en ny GPS-chip i ure fra omkring 2018 og frem. Den trækker mindre batteri end den, der blev brugt for år tilbage. Hvorvidt lang batteritid er vigtigt, må være op til dig. De fleste ure holder i hvert fald strøm til selv meget lange træningspas, hvis de er fuldt opladet fra start.
Fordobler du budgettet i forhold til urene her, nærmer du dig luksusmodellerne fra Garmin, Polar og Suunto. Her får du flere funktioner, typisk i form af diverse form- og restitutionsberegnere, barometrisk højdemåler samt flere smartwatchfunktioner som pay og musik. Enkelte ure har også kortfunktioner. De dyre ure har dog ikke mere præcis GPS- eller pulssensor, men batteritiden er noget bedre. Går du all in og køber de allerdyreste modeller, får du en lækrere byggekvalitet – titanium, safirglas og mulighed for remme i læder eller stål.
En anden mulighed er et decideret smartwatch fra fx Apple eller Samsung. De fleste af dem har efterhånden fået GPS og pulsmåler og udmærkede træningsfunktioner. Du får en fremragende skærm og suveræn integration med telefonen. Men batteritiden er typisk meget ringere end på træningsuret (3-5 timer med GPS), og styringen med touchskærm fungerer ikke nær så godt som rigtige knapper. Dertil er smartwatchene typisk dyrere og mindre robuste end et rigtigt træningsur.
Er budgettet stramt, kan det give mening at gå efter et ældre ur. Indstigningsmodeller med et par år på bagen (fx Garmin FR30 eller Polar M200) kan fås for langt under 1.000 kr. Bruger du alene urene til løb, og skal du bare tracke fart og distance, er de fine. Du vil dog mangle en god integration med mobilen, ligesom du må se langt efter avanceret intervaltræning, øvrige træningsfunktioner samt diverse beregnere af form, restitution osv.
Et sidste alternativ er en fitnesstracker. Tanken bag den er, at den registrerer, hvor mange skridt du går, hvor meget din puls svinger, hvor godt du sover osv. Trackerne er diskrete og billige og et godt valg, hvis du vil have et overblik over dit aktivitetsniveau. De dur dog sjældent som deciderede træningsure. De færreste er forsynet med GPS, og du skal derfor have telefonen med ud, hvis du vil have præcis opmåling af distance. Dertil er skærmen lille, og data under træning begrænset og vanskelige at se på den lille skærm
NÆSTEN ALLE MODELLER HAR OGSÅ EN INDBYGGET PULSMÅLER Men en brystrem kan være en fordel
Næsten alle GPS-ure har de basale funktioner som tid, fart, distance, kalorier og skridt. Du bør dog overveje, hvilke funktioner du har brug for til løb. De billige modeller rummer ofte de nødvendige funktioner til den almindelige motionsløber, men hvis du ønsker mere avancerede funktioner, skal du kigge mod de dyrere GPS-ure. Flere af de store mærker - fx Garmin, Suunto og Polar - har fx løberelevante funktioner som avanceret intervaltræning, konditionstest, VO2 max-test og beregning af restitutionstid mm.
Næsten alle modeller har også en indbygget pulsmåler, så du slipper for at have en pulsmåler omkring dit bryst, men du skal være opmærksom på, at flere af disse indbyggede pulsmålere kan have udsving modsat en brystrem.
Watt, som du måske kender fra cykelsporten, har også vundet indpas i løbeverdenen under betegnelsen Running Power. Det er en funktion, der kan hjælpe dig som løber til at disponere dine kræfter optimalt. Watt fortæller dig, hvor mange kræfter du bruger - uden at du skal tage forbehold for ydre faktorer som vind, stigning eller underlag.
FLERE AF URERNE HAR EN FUNKTION TIL CYKLING - Du burde dog vælge et som kan måle præcist og er uafhængigt af GPS-signal
Når det kommer til cykling, har flere af GPS-urene en funktion til cykling. Men hvis du ønsker at tilkoble din watt- og kadencemåler, skal du kigge efter et GPS-ur med netop den funktion. Desuden bør du overveje, om du skal gå efter et ur med barometrisk højdemåler, der måler mere præcist og er uafhængig af GPS-signal. Ofte kan der være store udsving, hvis du er et sted med dårlig dækning - fx oppe i højderne - og her kan den barometriske højdemåler være en stor fordel.
De fleste, der træner cykling - især dem, der cykler længere eller træner flere gange ugentligt - er i gang i mange timer, og derfor bør man overveje batteritiden. De fleste modeller kan holde batteri i flere dage, når du fx benytter dets smartwatch-funktion, men når du bruger urets GPS eller hører musik undervejs, mindskes batteritiden på nogle af urene til en håndfuld timer.
GPS-UR TIL VANDRING BØR INDEHOLDE: Kort- og navigationsfunktioner, og et display på en god, stor størrelse, da det gavner funktioner som kort, navigation og kompas.
Hvis du kigger efter GPS-ur til vandring, er der flere funktioner, du skal være opmærksom på. Først og fremmest skal du kigge efter et GPS-ur med kort- og navigationsfunktioner, og et display på en god, stor størrelse, da det gavner funktioner som kort, navigation og kompas. Samtidig skal du være opmærksom på batteritiden, da de nævnte funktioner er store strømslugere, og man som vandrer kan være på farten i mange dagen uden at komme i nærheden af en stikkontakt.
Det oplagte valg til den ambitiøse triatlet er et GPS-ur med multisportsfunktion. Med denne funktion er det nemt for dig at skifte problemfrit mellem de tre discipliner - og du er godt dækket ind med GPS-urets utallige funktioner til både løb, svømning og cykling.
En af de største udfordring hos producenter er nøjagtigheden i åbent hav, derfor skal du undersøge grundigt, om GPS-uret formår at måle præcist, når du svømmer i åbent hav. Hvis du derimod bruger de fleste træningstimer i en svømmehal, er du godt dækket ind med de fleste ure, som har en svømmefunktion.
Batteritiden med GPS er desuden vigtig at være opmærksom på, da du oftest vil have længere træningspas end motionsløberen, der er ude på sin 5 kilometerstur. Derfor skal du vurdere, hvor længe du træner, så batteritid og træningspas stemmer overens.