Aktivitetsure og skridttællere får dig op af stolen
Vil du have mere bevægelse ind i hverdagen? Så skulle du prøve at holde styr på dine skridt med et ur eller en app. Endnu et studie har fundet beviser på, at det virker.
Vil du have mere bevægelse ind i hverdagen? Så skulle du prøve at holde styr på dine skridt med et ur eller en app. Endnu et studie har fundet beviser på, at det virker.
I det største studie, der hidtil er lavet om brugen af ure, apps og andre devices, der måler din fysiske aktivitet, er der nu fundet nye beviser for, at de virker på motivationen.
I en gennemgang af mere end 121 studier med over 16.000 deltagere viser det sig, at du går 1.235 ekstra skridt om dagen og dyrker 50 minutters mere moderat til hård fysisk aktivitet om ugen, når du måler din aktivitet. Og det er, uanset omdu bruger et ur, en app eller en skridttæller.
Øger du dine daglige skridt fra 9.000 til 10.000, gør det ikke den store forskel for din sundhed. Men for personer, der går langt under de daglige anbefalinger, peger øvrige studier på, at selv 1.000 ekstra skridt om dagen kan mindske risikoen for alvorlige sygdomme og for tidlig død.
Aktivitetsmålere har derfor den største effekt hos dig, der ikke går så mange skridt i forvejen, lyder det fra forskerne.
Kilde: The BMJ
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 9/2022