Hvor lang en frempind skal jeg vælge?

Om du ønsker den bedst mulige komfort på cyklen, når du pendler på arbejde eller den bedst mulige aerodynamik til konkurrencecykling? Så er frempinden noget af det vigtigste, når cyklen skal indstilles.

Tegning af frempind

FREMPIND Derfor er frempinden noget af det vigtigste, når cyklen skal indstilles.

Her er et prekært spørgsmål, der kan få cykelentusiaster til at gispe efter vejret. Valg af længde og vinkel på din frempind har indflydelse på afstanden mellem sadel og styr og på, hvor højt styret sidder. Frempind er derfor noget af det vigtigste, når cyklen skal indstilles.

Uanset om du skal have frempind på din racercykel eller på din mountainbike, handler det om, hvilket formål du har med at cykle. Jo længere frempind du har, og jo mindre vinkel, des bedre aerodynamik, men også mindre komfort og kontrol. Modsat med en kort frempind eller en frempind med stor vinkel.

Sådan gør duNår din sadel er placeret korrekt, skal du placere din albue ud for spidsen af sadlen, så din arm og hånd peger fremad. Længden fra fingerspidserne til styret bestemmer længden af din frempind. Afhængigt af hvor aggressiv en position du vil have på cyklen, skal afstanden fra fingerspidser til styret være følgende:

1 cm: God komfort – egnet til hyggecykling og pendling.

1,5 cm: Fornuftig komfort – egnet til motionscykling og pendling.

2 cm: Begrænset komfort – egnet til tempocykling.

2,5-3 cm: Stort set ingen komfort – egnet til konkurrencecykling.

MTBAerodynamikken er ikke vigtig på MTB. I det ujævne terræn handler det mere om kontrol, og et højt placeret styr er en fordel. Særligt på nedkørsler, da tyngdepunktet rykkes lidt bagud, og du bedre kan styre cyklen. Du kan derfor montere en frempind med relativt stor vinkel på din MTB for øget kontrol.

Huskeregler til valg af frempind

  • Din frempind skal være 100-130 mm. En meget lang frempind forringer din evne til at styre cyklen – især i sving. En meget kort frempind kan være decideret farlig ved høje hastigheder, da frempind giver stabilitet, når tempoet er højt. Det gælder både for din racercykel og mountainbike.
  • En frempind over 130 mm eller under 100 mm kan kun komme på tale, hvis du er særlig lang- eller kortlemmet.
  • En længere frempind kan gå an på en mountainbike, hvis vinklen samtidig er stor. Her giver en stor vinkel kontrol over cyklen.
  • Hvis du skifter til en kortere frempind, bør du tjekke, om dine knæ rammer styret, når du står op i pedalerne.
  • Frempindens vigtigste egenskab er stivhed. Især når du sprinter eller accelererer op ad stigningerne, trækkes der voldsomt i frempinden, og her er en let kulfiber-frempind på 90 gram ikke nødvendigvis at foretrække. Af samme grund kører supersprinteren Mark Cavendish med en kraftig frempind på over 200 gram.
  • Valget af frempind er ikke endeligt. Prøv dig frem med frempinde af forskellig længde og vinkel, indtil du finder en, der passer.