Halvmånen på knæ

Her viser vi dig, hvordan du udfører yogaøvelsen halvmånen på knæ optimalt. Du får også tips til, hvordan du justerer kroppen, så øvelsen bliver så effektiv og skånsom som muligt.

Kvinde laver yogaøvelsen halvmånen på knæ

HALVMÅNEN PÅ KNÆ Strækker lysken, skuldrene og brystet.

© Jakob Helbig

Her gavner øvelsen

  • Styrker ballerne og lårene.
  • Styrker maven.
  • Strækker lysken, skuldrene og brystet.
  • Strækker baglårene.

Sanskrit-navn: Ardha chandrasana

Halvmånen på knæ – sådan gør du

Kvinde laver yogaøvelsen diamantstilling
© Jakob Helbig

Udgangsposition:

Diamantstilling – sid på underbenene med hænderne på lårene.

Kvinde laver yogaøvelsen halvmånen på knæ
© Jakob Helbig

Bevægelse:

  • Kom op på knæene.
  • Stræk højre ben ud til siden, og placér højre hånd på ydersiden af højre lår.
Kvinde laver yogaøvelsen halvmånen på knæ
© Jakob Helbig
  • Placér venstre hånd i gulvet lige under skulderen.
  • Tag en indånding, og løft højre fod på udåndingen. Løft benet så højt, du kan.
  • Tag endnu en indånding, og stræk højre arm op mod loftet på udåndingen.
  • Test din balance, og prøv, om du kan dreje nakken og kigge op efter den løftede hånd.
  • Hold en dyb og fokuseret vejrtrækning, og hold stillingen i 10 vejrtrækninger.
  • Sænk langsomt armen og benet, og kom tilbage på knæene.
  • Sænk dig ned i diamantstilling, og hold en pause, inden du gentager øvelsen til modsatte side.
  • Gentag 3-5 gange til hver side.

Gør det dynamisk:

Kvinde laver yogaøvelsen halvmånen på knæ
© Jakob Helbig
  • Sænk foden på en udånding, og løft den igen på en indånding.
Kvinde laver yogaøvelsen halvmånen på knæ
© Jakob Helbig
  • Gør det 10 gange, og mærk, hvordan det aktiverer musklerne omkring hofterne, ballerne og lårene.