Træt af løb? Prøv 5 fede træningspas
Løb er godt for mange ting, men hvis du ikke er så stor fan af det, bliver det svært at gøre til en god vane. Prøv i stedet disse 5 træningspas, der giver samme udbytte som 5 kilometers løb.
Løb er godt for mange ting, men hvis du ikke er så stor fan af det, bliver det svært at gøre til en god vane. Prøv i stedet disse 5 træningspas, der giver samme udbytte som 5 kilometers løb.
Hånden på hjertet: Hader du at løbe? Er svaret ja, så lad være - og slut fred én gang for alle med, at løb bare ikke er dig. I stedet kan du kaste dig over disse 5 træningspas, som du sikkert synes er langt sjovere, og hvor du får samme sundhedseffekt som ved en løbetur på 5 kilometer.
Længere levetid En række studier tyder på, at folk, der løber jævnligt, generelt lever længere end dem, der ikke gør. Du kan opnå samme gevinst ved at træne i 30 min. med høj puls flere gange om ugen.
Øget forbrænding Hvis du vejer 65 kg, vil du på en 5 kilometers løbetur forbrænde omkring 325 kcal. Det svarer næsten til 1½ Marsbar. Du kan opnå samme gevinst med artiklens 5 træningspas: svømning (35 min.), styrketræning (40 min.), crosstrainer (35 min.), gang (45 min.) + swings og cykling (30 min.)
Stærkere knogler Løb belaster knoglerne, hvilket gør dem stærkere. Du kan opnå samme gevinst med crosstrainer, styrketræning eller gang + swings. Cykling og svømning styrker ikke knoglerne, så her skal du supplere med styrketræning.