Den ultimative Disney-playliste til din træning

Mangler du lige det sidste skub til at komme i træningstøjet eller løbeskoene? Så vil denne playliste med garanti motivere dig.

Kvinder med høretelefoner

Er du træt, mut eller orker du bare ikke træningen i dag? Så har vi samlet de bedste Disney-sange, der fyrer op for energiniveauet og får dig til at smile over hele femøren.

Du kan også finde playlisten på Spotify

Mulan - I’ll make a man out of you

Er det en af de dage, hvor alt bare er imod dig? Så find din indre Mulan frem og mærk den overvældende styrke!

Vi anbefaler boksning.

Tarzan - Son of Man

Har du haft en lang dag og virker træningen alt for uoverkommelig? Så skal denne sang nok få energien til at strømme ud i hele kroppen.

Intervaltræning er særligt godt til denne sang.

Beauty and the Beast - Gaston

Er kæresten dødirriterende? Så få din frustration ud med Gaston.

Hvad med en omgang vægtløftning eller styrketræning.

The Little Mermaid - Under the Sea

Er du træt af kolde og mørke tider? Så mærk de eksotiske rytmer.

Dyk ned til Ariel i svømmehallen og glem alt om dårligt vejr og humør.

Frozen - Let it go

Dumpede du en eksamen? Eller fik du ris på jobbet? Så “let it go”!

Hvad med en løbetur, hvor du kan skråle med (vi ved, du kan teksten)?

Hercules - The Gospel Truth

Hvis du bare har brug for at finde din indre gudinde frem ...

Tilslut dig gospelkoret og sving hofterne til omgang zumbatræning.

Brother Bear - On my way

Er der lang vej hjem fra arbejdet? Så fyr op for Bjørne Brødre og genfind energien til træning.

Måske kunne en lang cykeltur friste? Så kan du jo sætte sangene på repeat.

Lion King - Hakuna Matata

Er du stresset? Og har du brug for en pause fra deadlines, møder og telefonopringninger?

Lad Timon og Pumba sænke dit tempo og find roen med yoga.