Perfekt øvelse for både baller og arme
Spar tid på din styrketræning med denne øvelse, som både giver dig faste baller og flotte arme på én gang. Og endnu bedre: Øvelsen er supersimpel!
Spar tid på din styrketræning med denne øvelse, som både giver dig faste baller og flotte arme på én gang. Og endnu bedre: Øvelsen er supersimpel!
Når du nu alligevel er hoppet i træningstøjet og kæmper med den hårde styrketræning, hvorfor så ikke slå to fluer med ét smæk? Du kan nemlig både arbejde på de faste baller og de flotte, tonede arme på én gang. Smart ikke? Denne øvelse er perfekt til formålet, og så er den samtidig supersimpel at lave. Den minder om en klassisk lunge, men med et twist, der går lige i baller, arme og lår. Og som ekstra bonus får du også styrket din balance.
Stå oprejst med fødderne i hoftebreddes afstand og armene ned langs siden med håndfladerne ind mod kroppen. Hold en håndvægt i hver hånd.
Tag et stort skridt bagud med det ene ben, og placér det bag det andet ben, så fødderne stå på linje. Så snart du er trådt bagud, sænker du kroppen indtil forreste knæ står i en 90 graders vinkel, og bagerste knæ næsten kommer ned og røre gulvet.
Samtidig bøjer du begge arme op foran brystet, mens du roterer håndfladerne ind mod dig, så håndvægtene kommer så langt op mod dine skuldre som muligt. Vend tilbage til udgangspunktet og gentag med samme ben 10-15 gange, før du skifter til modsatte ben.