Hvor lidt styrketræning kan jeg nøjes med?
Jeg løber og elsker det – men jeg synes, det er kedeligt at styrketræne. Hvor lidt kan jeg egentlig nøjes med – og stadig være “stærk nok”.
Jeg løber og elsker det – men jeg synes, det er kedeligt at styrketræne. Hvor lidt kan jeg egentlig nøjes med – og stadig være “stærk nok”.
Det er en god rettesnor at stile efter to gange styrketræning om ugen. Den mængde sikrer, at musklerne udfordres hyppigt nok til, at de udvikler sig uge for uge. Du vil selvfølgelig få ekstra meget ud af det, hvis du træner tre gange om ugen, men gevinsten ved at gå fra en til to gange pr. uge er langt større.
Træningen behøver ikke at være voldsomt omfangsrig, for det vigtigste er, at du får udfordret kroppens store muskler.
Hvis du har tendens til at kede dig lidt under styrketræning, kan du vælge cirkeltræning, hvor der er fart over feltet, og du undgår pause mellem hver øvelse.
Du laver hver øvelse i 1 minut og skifter straks til den næste. Tre runder vil gøre underværker for din styrke.