Effektiv mavetræning på ét minut

Med bare én enkelt maveøvelse, kan du få stærkere mave. Og det bedste er, at du kun behøver at lave øvelsen i ét minut om dagen for at mærke resultater!

Kvinde der laver maveøvelser

TRÆN MAVEN, NÅR DET PASSER Ligesom planken kan denne effektive maveøvelse, laves hvor som helst – så længe du har en stol.

© iStock

Maveøvlesen hedder "Captains Chair", og du kan lave øvelsen hvor som helst – bare der er en stol.

Det bedste ved maveøvelsen er, at du kun behøver at lave den i ét minut om dagen for at mærke resultater! Derfor er den nem at få lavet i en travl hverdag.

Øvelsen træner dine mavemuskler hårdere end mange andre maveøvelser, fordi den både får fat i de lige og skrå mavemuskler.

LÆS OGSÅ: Program, der giver dig stærk og flad mave

Sådan laver du maveøvelsen

1. Sæt dig på en stol, der er høj nok til, at du kan svinge med benene uden at røre gulvet.

2. Sæt dig på dine hænder (med hænderne under lårene).

3. Læg din kropsvægt over på hænderne (som om du vil løfte bagdelen fra stolen). Bøj knæene en smule, og løft lårene ca. 6-8 cm op fra stolen. Sænk dem langsomt og kontrolleret igen.4. Lav øvelsen i mindst et minut, men gerne længere.