Sådan skal du klæde dig på løbeturen
For meget tøj på løbeturen kan føre til overophedning og gå ud over din træning. Få her 5 retningslinjer til, hvordan du bedst klæder dig på om vinteren.
For meget tøj på løbeturen kan føre til overophedning og gå ud over din træning. Få her 5 retningslinjer til, hvordan du bedst klæder dig på om vinteren.
Sidder man indenfor og kigger ud, kan forestillingen om, hvor meget tøj man egentlig skal have på for at holde varmen i vinterkulden, nemt vokse sig enorm. Men der er meget stor forskel på at sidde stille indenfor i en lidt underopvarmet stue og så løbe derudad.
Du producerer enormt meget varme, når du løber, og faktisk er en af de begrænsende faktorer, når vi løber – selv i moderate temperaturer – at vi ikke kan komme af med varmen og derfor gradvist overopheder.
Derfor lyder en gammel tommelfingerregel, at du skal klæde dig, som om du skulle opholde dig i temperaturer, der var 10 grader varmere, end det reelt er.
Det er meget individuelt, hvor meget man fryser, og afhænger bl.a. af fedtmængde og ikke mindst intensiteten af træningen.