Uanset hvor stor indflydelse din hjerne har på din præstation, kommer du stadig ingen vegne uden veltilrettelagt træning og en ordentlig væske- og energistrategi.
Husk væske, når du løber de lange ture...
Spis en lille portion ekstra pasta eller brød til de sidste måltider op til det store løb. Det vil fylde dine kulhydratdepoter op, så du udsætter tidspunktet, hvor lagrene går tomme. Sørg også for at forsyne kroppen med kulhydrat under selve løbet. Se skemaet nedenfor.
Dehydrering tvinger kroppen til at spare på væsken og skrue ned for svedproduktionen. Det forringer kroppens køleevne og øger risikoen for overophedning, som vil styre dig lige mod muren. Se skemaet nedenfor.
Hvis du starter for hurtigt, risikerer du at trække alt for meget på dine kulhydratreserver og dermed speede op for, hvornår musklerne for alvor sender træthedssignaler. Øv dig i at holde et konstant tempo, og benyt pulsur og/eller hastighedsmåler til at holde tempoet nede. Husk på, at de fleste rekorder sættes af atleter, der formår at holde samme fart på sidste del som på første del af løbet.
Dine musklers evne til at tåle løbebelastningen er yderst påvirkelig. Derfor er det vigtigt, at du gennem en masse tilbagelagte kilometer får hærdet vævet. Så tænk gerne på at ”få kilometer i benene” ved at krydre dit maratonprogram med et par ekstra småture, hvis der er plads.
Dit væske og energibehov under et langt løb hænger sammen med din vægt. Her kan du se, hvor meget du skal spise og drikke for hver 5 km for at holde din krop så frisk som muligt.
