Halvmarathonfeber? Se de 6 fedeste halvmarathonoplevelser verden over

Vi er vilde med halvmarathon, og det bliver kun bedre af, at man kan opleve en fed by samtidig. Vi guider dig til verdens 6 fedeste halvmarathonoplevelser!

Great North Run, England

GREAT NORTH RUN Et af verdens mest prestigefyldte halvmarathonløb Great North Run i England fører deltagerne over den ikoniske Tyne Bridge i Newcastle.

© Great North Run

Løberejser kan være fantastiske oplevelser, hvor man ser området, man besøger, bliver en del af en stor event og danner nogle umiddelbare og tætte fællesskaber med dem, man løber sammen med. Se 6 fede halvmarathonløb her, som der er værd at rejse efter.

Göteborgsvarvet

EN FANTASTISK LØBEOPLEVELSE En løbetur i en smuk by med mange tilskuerer og musik gør at løbeoplevelsen aldrig bliver kedelig.

© Göteborgsvarvet

1. Göteborgs­varvet

Göteborgsvarvet er verdens største halvmarathon målt på deltagerantal. Det er en gigantisk event, hvor hovedløbet tager løberne rundt i Göteborg centrum og omegn. Løbet blev afviklet første gang i 1980. Her deltog beskedne 1.800 løbere.

  • Afvikles næste gang: 13. maj 2023
  • Deltagerantal: 65.000
Copenhagen Half

COPENHAGEN HALF Er Nordens eneste World Athletics Road Race Gold Label-halvmaraton.

© Copenhagen Half

2. Copenhagen Half

Copenhagen Half blev første gang afviklet i 2014 i forbindelse med verdensmesterskaberne i halvmarathon. Som noget helt nyt tilbød de danske arrangører, at motionisterne kunne starte samtidig med elitefeltet. Det blev en kæmpe succes og lagde grunden for det, der siden er blevet Danmarks suverænt største løbeevent – og Danmarks eneste løb med internationalt format og anerkendelse. Copenhagen Half fik som det første løb i Norden et såkaldt sølvcertifikat af det internationale atletikforbund. Ruten er flad og hurtig, og stemningen på broerne omkring Kongens Nytorv er fænomenal.

  • Afvikles næste gang: September 2023.
  • Deltager antal: 25.000
Great North Run

GREAT NORTH RUN Finder sted i det nordøstlige England hver september.

© Great North Run

3. Great North Run

Verdens næststørste halvmarathon er også et af de mest prestigefyldte. Løbet er de seneste år blevet vundet af prominente stjernenavne som Mo Farah, Haile Gebrselassie og Paula Radcliffe. Løbet skydes i gang i Newcastle i Nordengland.

  • Afvikles næste gang: 10. september 2023
  • Deltagerantal: 54.000
City-Pier-City

CITY PIER HAAG En af de mest populære løb i Nederlandende, som er mere end bare et løbeevent. Alle kan deltage. Om du er ung, gammel, trænet, utrænet, til fods eller i kørestol.

© City-Pier-City

4. City-Pier-City Loop (CPC Loop Den Haag)

Kåret til Europas bedste halvmarathonløb. Løbet i den hollandske by Haag står i kontrast til byens lidt kedelige image som administrationshovedstad. Godt 20.000 deltagere – og mange flere tilskuere – gør turen rundt på den flade, hurtige rute til en kæmpe oplevelse. Der er blevet sat mange personlige rekorder i Haag, og blæser det ikke for meget, er det en af verdens hurtigste halvmarathonruter.

  • Afvikles næste gang: 10. marts 2024
  • Deltagerantal: 21.000
Rock 'n' Roll Las Vegas

ROCK 'N' ROLL LAS VEGAS Ikke bare et løb, men en kæmpe løbe fest i underholdningens hovedsted Las Vegas.

© Ryan Bethke/Rock ‘n’ Roll Marathon Series

5. Rock 'n' Roll Las Vegas

Så bliver det næppe festligere. Las Vegas Half Marathon går blandt andet ad den berømte Las Vegas Boulevard. Det er et aftenløb, og den mørke nat lyses op af millioner af lys og fyrværkeri, mens musikken og det meget festglade publikum sikrer, at turen aldrig bliver ensom.

  • Afvikles næste gang: 2. marts 2024
  • Deltagerantal: 25.000
Disneyland Paris Half

DISNEYLAND PARIS HALF Et halvmaraton, som er ikke bare er et løb, men en eventyrsrejse gennem fantasiens verden.

© Disneyland Paris Half

6. Disneyland Paris Half

Paris’ store halvmarathon fortjener absolut også en plads på denne liste. For de mere familieorienterede løbere er halvmarathonløbet gennem Disneyland i den franske hovedstad nemlig et perfekt valg. Løbet blev afviklet første gang sidste år. Ruten tager løberne gennem selve parken og de omkringliggende resorter.

  • Afvikles næste gang: 27. september 2023
  • Deltagerantal: 12.000