Forskning: Ja, opvarmning virker faktisk

En god opvarmning kan virkelig gøre en forskel – især før denne type træning, viser et nyt studie.

Opvarmningsøvelser skuldercirkler, Christina

OPVARMINGSØVELSER er der mange af, men hvilke virker?

© wichmann+bendtsen

Troede du, at opvarmning var spild af tid? Det er faktisk næsten lige så vigtig som selve træningen.

Ny forskning fra Edith Cowan University viser, at højere muskeltemperatur øger både hastighed og kraft i den efterfølgende træning – især ved eksplosive bevægelser. Når du varmer op, vil de efterfølgende bevægelser simpelthen føles lettere og mere koordinerede.

Læs også: Hvad er eksplosiv træning?

Knap så effektivt er opvarmning til at øge max-styrken. Her viste studiet nemlig ingen signifikant forskel på, om musklerne var varme eller ej før træning.

Den bedste type opvarmning

Både aktiv opvarmning (fx let cykling eller lette dynamiske øvelser) og passiv opvarmning (fx et varmt bad) viste sig til forskernes overraskelse at gøre dig hurtigere, da begge dele øger temperaturen i musklerne.

Den bedste effekt får du dog, hvis opvarmningen ligner den træning, du skal i gang med.

Så længe skal du varme op

Det vigtigste er at begynde at røre sig, fx ved at gå før løb. Øg gradvist intensiteten, og få mest muligt ud af din træning. Begynder du at svede let, har du sandsynligvis varmet kroppen nok op til at gå i gang.

Har du prøvet vores løbeprogram til begyndere, som du finder herunder? Det er hamrende godt – uanset om du aldrig har løbet før eller skal i gang igen efter en længere pause. Vi kan varmt anbefale det. Hvis du synes, det er kedeligt at løbe det samme sted hele tiden, så husk at du kan bruge vores ruteplanner til at måle ruter op med.

Vi har også opvarmningsøvelser på video. Som abonnent har du adgang til det hele.