Så meget forbrænder du ved at gå til og fra arbejde
Tjek vores skema med gå-distancer fra 1-5 km, og se, hvor mange kalorier og kilo det kan løbe op i på et år. Vær forberedt på at få dig en overraskelse.
Tjek vores skema med gå-distancer fra 1-5 km, og se, hvor mange kalorier og kilo det kan løbe op i på et år. Vær forberedt på at få dig en overraskelse.
Hvis du er en af dem, der går til og fra dit arbejde hver dag året rundt, har vi bare én ting at sige; godt gået!
For selv om du måske ikke har så langt, så løber det op, når du tæller alle dine kilometer sammen på et år. Det samme gør de forbrændte kalorier.
Hvis du vil se, hvad du forbrænder på en dag – og hvad det svarer til i kilo på et år – så tjek vores skema herunder.
LÆS OGSÅ: Lisa fulgte I FORMs 4-ugers gå-program: Se hendes resultater
Går du ikke til og fra jobbet – endnu – kan tallene i skemaet måske få dig til at anskaffe et par gode travesko.
Og en ting er sikkert – det er svært at finde en nemmere motionsform end gang. Det kræver hverken nogen form for læring, udstyr eller omklædning – så selv nybegyndere kan være med fra dag ét.
Hvad forbrænder man ved at gå på arbejde? Få svar på det her i skemaet, hvor du både kan se, hvor mange kalorier du forbrænder ved gå på arbejde (fra 1 km til 5 km), og hvor meget du – i teorien – kan tabe dig, hvis du ellers spiser og lever som nu.
Din forbrænding (i kcal) | Dit vægtab | |||
---|---|---|---|---|
Din rute | Pr. tur | Ud og hjem | På 1 år (ud og hjem) | På 1 år (ud og hjem) |
1 km | 55 | 110 | 22.880 | 3,3 kg |
2 km | 109 | 218 | 45.344 | 6,5 kg |
3 km | 164 | 328 | 68.224 | 9,7 kg |
4 km | 219 | 438 | 91.104 | 13 kg |
5 km | 274 | 549 | 114.192 | 16,3 kg |