Et liv med stress og jag, fastfood og lidt for lidt motion er nok et liv, som mange af os kan nikke genkendende til. Desværre er det også et liv, der øger vores risiko for depression. Medicin og psykoterapi kan helbrede sygdommen.
Få overskud i hverdagen og forebyg stress med fornuftige kostvaner.
Men du kan også selv gøre noget for at forebygge den. Se her, hvordan du kan opnå mere mental sundhed.
LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på stress og depression?
Stress kan udløse en depression. Det er ikke farligt at have lidt travlt indimellem. Men hvis det bliver en langvarig belastning, kan det gå galt.
Stress giver spændinger i kroppen. Pulsen stiger, fordi man byder sig selv for meget. Og det påvirker signalstoffer i hjernen, som har betydning for depression, forklarer psykiater Niels Anton Ras-mussen, der forsker i sammenhængen mellem stress og depression.
Så er du stresset, kan en mere velafbalanceret livsstil være med til at mindske risikoen for, at du får en depression.
Ergoterapeut Henning Sell, der arbejder på Sankt Hans Hospital i Roskilde og forsker i sammenhængen mellem motion, depression og angst, anbefaler klart motion, fx løbeture, mod depression.
Fysisk træning har en positiv effekt på depressive mennesker. Så på Sankt Hans kommer depressive patienter ud at løbe. Og den træning betyder, at de har behov for mindre medicin. Derfor tror jeg, at mennesker, der i forvejen er i god form, er mindre udsatte for at udvikle depression, konkluderer Henning Sell.
Han understreger dog, at man ikke kan helbrede en depression alene ved motion. Men mangel på motion kan omvendt udløse en depression.
Dyrker man ikke motion, er man mere disponeret for at udvikle en depression. For når kroppen krakelerer, afspejler det sig i psyken. Det ser jeg på patienter. Når de går i gang med løbetræning, blomstrer de op, fortæller han.
Så selv om du har mest lyst til at trække dynen op over hovedet, så tag dig sammen, og træk løbeskoene på. En halv times løbetur et par gange om ugen kan betyde, at du holder humøret skyfrit.
LÆS OGSÅ: Hvad er vinterdepression, og hvordan kan en lysterapilampe hjælpe mod det?
Hvem tænker på, at prævention kan nedsætte humøret? Ja, ligefrem udløse en depression? Men det kan faktisk være tilfældet, fortæller farmaceut Svend Erik Møller, der har forsket i bl.a. hormoners påvirkning af hjernens kemi.
Kombinations-p-piller kan påvirke humøret negativt. De udvikler et stof, der nedsætter signalstoffet noradrenalin i hjernen. Sammen med serotonin er det et stof, der spiller en væsentlig rolle i forbindelse med depression. Kvinder, der er disponerede for depression, bør derfor undgå p-piller og holde op med at tage dem, hvis de føler, at pillerne påvirker deres humør, lyder hans råd.
Så hvis du er i risiko-zonen, hvis der fx er depression i familien, bør du overveje en anden form for prævention. For det er vigtigt, at du kan nyde sex uden at frygte, at din prævention skal give dig en nedtur. Undersøgelser tyder nemlig på, at et afslappet og lystfyldt sexliv også er med til at forebygge depression.
Spis kartofler, gulerødder, kål, pasta, ris, honning og brød. Det er sundt for psyken. For grønsager og brød indeholder masser af kulhydrater, som får dit insulinindhold i blodet til at stige. Det er godt, fordi det giver en mild og naturlig lykkepille-effekt.
Når insulinindholdet stiger, falder mængden af aminosyrer i blodet nemlig på nær lige én aminosyre tryptofan. Tryptofan er den byggesten, som hjernens vigtige signalstof serotonin er lavet af.
Serotonin har stor indflydelse på blandt andet vores humør. Efter et kulhydrat-rigt måltid er der altså en høj koncentration af tryptofan i blodet og det siver ind i hjernen, hvor det bliver til serotonin. Og så bliver både stress-niveauet lavere og humøret bedre.
For at få den effekt er det vigtigt at undgå for mange proteiner sammen med det anti-depressive kulhydrat-måltid. Protein får nemlig indholdet af alle aminosyrer til at stige og mindsker derfor den samlede koncentration af tryptofan.
Madens lykkepille-effekt er dog ikke så kraftig, at den kan helbrede en depression. Men den kan mildne den og måske forhindre den i at bryde ud.
Ligesom der er fødevarer, der fremmer dannelsen af det vigtige stof serotonin i hjernen, er der også fødevarer, som gør det modsatte.
Det gælder fx det kunstige sødemiddel NutraSweet. Det indeholder stoffet fenylalanin. Når det frigøres i kroppen i større mængde, hæmmer det transporten af tryptofan til hjernen, så der dannes mindre serotonin. Det blev dokumenteret for nogle år siden i en amerikansk undersøgelse, hvor to grupper mennesker hvoraf den ene aldrig havde haft, og den anden tidligere havde haft depression fik det kunstige sødemiddel.
Gruppen, der aldrig havde haft en depression, blev ikke nævneværdigt påvirket. Men den anden gruppe fik depressionslignende symptomer af NutraSweet. Deres reaktioner var faktisk så voldsomme, at forsøget blev standset.
Så undgå at søde kaffen med masser af NutraSweet i hvert tilfælde hvis du er disponeret for depression.