Få fugten tilbage i din hud

Få fugt og glød tilbage og spring ud i foråret med den lækreste hud.

Først og fremmest er det vigtigt, at du fjerner de tørre, døde celler fra hudens overflade. Når de er væk, kan huden meget bedre optage de plejemidler, du byder den, og din hud vil øjeblikkelig få en mere frisk glød. Er din hud sart, skal du undgå en scrub, som indeholder korn.Vælg hellere en peeling med AHA (frugtsyre) eller enzymer for skånsomt at exfoliere de døde hudceller bort./li

Ret op på fugtniveauet med en ansigtsmaske. Brug den fugtrige maske et par gange om ugen i cirka ti minutter ad gangen om morgenen eller aftenen. Sover du med masken, bliver din hud fuldstændig fugtmættet.

Vælg renseprodukter, der ikke indeholder sæbe. Det fjerner nemlig fugt og fedtstof fra din hud og udtørrer den dermed endnu mere. Brug i stedet en mild rensemælk, som du masserer ind med fingrene og skyller af med lunkent vand.

Beskyt din hud mod fugttab i det tidlige forårsvejr. Det kan du gøre ved at smøre et par dråber fra et beskyttende, blødgørende og næringsrigt serum eller ansigtsolie under din dagcreme.Husk at vælge en creme, som indeholder mere fedt end din sommercreme.

Din vinterblege hud er helt forsvarsløs, når forårssolen rammer den, fordi de melaninproducerende celler, som står for hudens brune pigment, har ligget i dvale hele vintersæsonen. Derfor kan huden nemt få skader af det skarpe UV-lys. Husk derfor at beskytte din hud med creme som indeholder solfilter, når solen begynder at få magt.

Hudens små blodkar, kapillærerne, har også brug for beskyttelse og ekstra styrke i det kølige forår, da de ellers kan blive skadet og synlige i huden. Beskyt kapillærerne ved at massere en plantebaseret ansigtsolie ind i huden om dagen, før du påfører din dagcreme, eller om aftenen, inden du går i seng. Vil du gøre det ekstra godt, så vælg en dagcreme med styrkende ingredienser som fx arktiske havalger og lakrids.

Husk også at pleje dine læber og øjenomgivelser mod vinterens tørhed.