I takt med at flere og flere af vores relationer starter på nettet, er catfishing blevet mere udbredt. Her udgiver en person sig for at være en anden, og ny teknologi gør bedraget lettere end nogensinde før.
CATFISHING – Den særlige form for online-bedrag er særligt modbydelig, fordi den bedragede når at knytte sig til sin bedrager.
I takt med at flere og flere af vores relationer starter på nettet, er catfishing blevet mere udbredt. Her udgiver en person sig for at være en anden, og ny teknologi gør bedraget lettere end nogensinde før.
Man anslår, at flere catfishere end nogensinde før har krogene ude.
Catfishing er kort fortalt, at en person på nettet udgiver sig for at være en anden – ofte for at forføre dig eller på anden måde opnå din tillid.
For at man kan kalde noget catfishing, kræver det, at henvendelsen er forholdvis sostifikeret; når nogen skriver en mail, hvor de udgiver sig for at være en nigeriansk prins i pengenød, så er det altså ikke catfishing, for deres henvendelse er generisk og ikke målrettet dig.
Når du derimod har skrevet med nogen gennem længere tid og måske har betroet dig til vedkommende og generelt føler, at du kender personen, men han eller hun viser sig at være en anden – ja, så er det catfishing.
Vedkommende kan have udgivet sig for at være en opdigtet person, men han eller hun kan også påstå at være en person, der findes i virkeligheden. Begge dele kan være catfishing, og det er catfishing, uanset hvad motivet er.
Indtil for nylig var det faktisk ikke ulovligt at udgive sig for at være en anden på nettet, så længe den falske identitet ikke blev brugt til kriminalitet.
Det blev dog ændret i 2022, da Folketinget vedtog en lov, der gjorde identitetsmisbrug – der er noget andet end identitetstyveri – ulovligt.
Hvis du oplever at blive snydt af en person eller selv får din identitet misbrugt, kan og bør du altså melde det til politiet.
For nogle er deres catfishing et led i kærlighedssvindel, hvor en person franarrer dig penge ved først at vinde din tillid og dernæst udnytte dig økonomisk – enten ved at true dig eller simpelthen bare udnytte, at du tror, du hjælper en ven eller elsker i nød.
For andre handler det om ren og skær chikane, og for atter andre kan det være udtryk for, at vedkommende lider af en psykisk sygdom.
Du tror måske, at det at blive fuppet på nettet mest er noget, der sker for de særligt forvirrede eller godtroende?
Tro om igen: Det kan ske for alle, og det sker for alle.
Når vi interagerer med andre mennesker, så er de fleste af os – heldigvis – tillidsfulde og tror på det, vi får fortalt. Sådan bliver det forhåbentlig ved med at være, men hav alligevel en lille kritisk stemme i baghovedet.
For bare få år siden kunne man godt have rådet dig til at tale i telefon med en chatven eller mødes på webcam.
Men i dag er såkaldte deepfakes – hvor software kan levere både falsk stemme og video – så overbevisende, at den eneste garanti, du reelt har for, at folk er, hvem de udgiver sig for, er at møde dem ansigt til ansigt.
Arrangér gerne at mødes et offentligt sted.
Vi kan hurtigt blive forblændede, når vi bliver mødt af noget, som vi gerne vil tro på – måske fordi vores sympati er vakt, eller vi føler os smigrede eller bare set og hørt.
Er du endt i en anonym chatrelation, så tal derfor højt om den – er der ugler i mosen, så vil dine omgivelser muligvis registrere dem, før du selv gør.
Vælg tjenester, hvor man skal knytte sin facebookprofil eller andre sociale medier til sin datingprofil.
Udsat for digitale krænkelser? Find gode råd til næste skridt her:
Digitalt Ansvar – videnscenter for digitale krænkelser
Kilde: Ask Hesby Krogh, sekretariatschef for Digitalt Ansvar
I FORM 14/2023