Hvad betyder catfishing?
I takt med at flere og flere af vores relationer starter på nettet, er catfishing blevet mere udbredt. Her udgiver en person sig for at være en anden, og ny teknologi gør bedraget lettere end nogensinde før.

Man anslår, at flere catfishere end nogensinde før har krogene ude.
Catfishing er kort fortalt, at en person på nettet udgiver sig for at være en anden – ofte for at forføre dig eller på anden måde opnå din tillid.
For at man kan kalde noget catfishing, kræver det, at henvendelsen er forholdvis sostifikeret; når nogen skriver en mail, hvor de udgiver sig for at være en nigeriansk prins i pengenød, så er det altså ikke catfishing, for deres henvendelse er generisk og ikke målrettet dig.
Når du derimod har skrevet med nogen gennem længere tid og måske har betroet dig til vedkommende og generelt føler, at du kender personen, men han eller hun viser sig at være en anden – ja, så er det catfishing.
Vedkommende kan have udgivet sig for at være en opdigtet person, men han eller hun kan også påstå at være en person, der findes i virkeligheden. Begge dele kan være catfishing, og det er catfishing, uanset hvad motivet er.
Indtil for nylig var det faktisk ikke ulovligt at udgive sig for at være en anden på nettet, så længe den falske identitet ikke blev brugt til kriminalitet.
Det blev dog ændret i 2022, da Folketinget vedtog en lov, der gjorde identitetsmisbrug – der er noget andet end identitetstyveri – ulovligt.
Hvis du oplever at blive snydt af en person eller selv får din identitet misbrugt, kan og bør du altså melde det til politiet.
For nogle er deres catfishing et led i kærlighedssvindel, hvor en person franarrer dig penge ved først at vinde din tillid og dernæst udnytte dig økonomisk – enten ved at true dig eller simpelthen bare udnytte, at du tror, du hjælper en ven eller elsker i nød.
For andre handler det om ren og skær chikane, og for atter andre kan det være udtryk for, at vedkommende lider af en psykisk sygdom.
Kilde: Ask Hesby Krogh, sekretariatschef for Digitalt Ansvar
I FORM 14/2023