Derfor ser vi skævt til dem, der takker nej kage

Kage serveres for en flok kvinder

NEJ TAK – Du kan godt sige ‘nej tak’ til kage, men du risikerer at give værtinden en gedigen følelse af afvisning. Læs hvorfor.

© iStock

Et selskab omkring et fint dækket bord med flag. Et fad med lækker kage går rundt, og gæsterne tager hver et stykke. Stemningen er god. Lige indtil ordene falder: “Jeg springer over.” Så knækker filmen.

“Jeg kunne se lyset slukke lidt i værtindens øjne,” siger Pernille Korte Hansen, der var med som gæst og vovede at sige nej tak, fordi hun var på diæt for at tabe sig. Følelsen af at ødelægge det for de andre husker hun endnu. Men hvorfor har vi så svært ved at acceptere, at folk har forskellige præferencer, så de siger til og fra til mad og drikke?

“Det er der ikke kun ét, men mange svar på, og de kredser alle om de kulturelle spilleregler, som vi alle handler efter. De viser, hvor lidt der skal til for at sætte stemningen over styr,” siger antropolog Bodil Just Christensen, der har en ph.d. i fødevaresociologi.

Når vi træder ved siden af normerne, kan det ødelægge på flere planer: Mellem dig og den, der giver kage. Eller i det større fællesskab – fx omkring et fødselsdagsbord. Men det kan også sætte selve ceremonien ud af vater, når der er noget, vi gerne vil fejre. It's complicated, som det hedder på moderne dansk.

Lad os begynde med, hvad der sker mellem de to mennesker, der henholdsvis tilbyder og modtager et stykke kage eller lignende. Den situation er nemlig lidt af et minefelt.

Nej tak til relationen

Som Pernille, der tror, hun siger nej til en simpel hindbærsnitte. Men skal man tro den såkaldte gavegivnings­teori, kan omfanget af afvisningen være væsentligt større.

“Alt, hvad vi udveksler – lige fra en sms til en gave – skaber bånd mellem os. Vi kommer til at stå i en form for ‘social gæld’ til hinanden: Jeg har givet dig noget, og så skal du give mig noget. For hver gang det sker, fornyer vi relationen til hinanden. Når du afviser et stykke kage, afviser du derfor teknisk set relationen til den, der giver,” forklarer Bodil Just Christensen.

Den var straks værre. Det gør det lettere at forstå, hvorfor det kan opleves sårende, hvis ens gæster ikke vil røre den forbandede hindbærsnitte. Eller så svært at sige nej tak til den. Jo flere kræfter der er lagt i projektet, jo værre. Afvisningen glider sandsynligvis lettere ned, hvis det er en citronmåne fra supermarkedet end en frugttærte, der er skabt af bær fra haven og i løbet af flere timer i køkkenet.

Også på det kollektive plan kan fællesskabet lide et knæk i situationen. For hvad du måske troede var en almindelig middag med venner eller familie, er mere end det. Det er en indikation på, at I hører sammen som gruppe. Det, at vi spiser sammen, skaber nemlig i sig selv et fællesskab. Det stammer fra dengang, mad var en knap ressource, som vi delte mellem os i stedet for bare at spise det hele selv.

“Hvis du ikke vil spise med de andre, sætter du dit eget behov over fællesskabets. Fællesskabet har sine normer. Og derfor har du bare at spise den kage,” forklarer eksperten.

Ikke alle grunde er gyldige

Det er præcis den hentydning, Pernille Korte Hansen har fornemmet. Værtinden og gæsterne har netop glædet sig til at se stort på sundheden og svælge i steg og islagkage. Sammen.

“Hvis jeg så takker nej, bliver de andre mindet om, at de måske heller ikke skulle spise det. Så sidder jeg pludselig der og repræsenterer det sunde eksempel i forhold til de andre. Det kan opfattes provokerende. Jeg kan af og til føle, at jeg bliver skammet lidt ud over det,” siger hun.

Skal man undtagelsesvis have tilladelse til at springe det usunde over, kræver det en gyldig grund, har Pernille erfaret. Og det er helt korrekt:

“Hvis du har en sygdom eller intoleranser, så du bliver dårlig af at spise det, der serveres, så er det o.k. Men takker du nej, bare fordi du er på slankekur, er det ikke en legitim grund. De andre vil ofte synes, at du kan spare på kalorierne på et andet tidspunkt end midt i festen,” forklarer Bodil Just Christensen.

Det er en forskel i reaktioner, som Pernille kan skrive under på.

“For fire år siden fik jeg at vide, at jeg har en autoimmun stofskiftesygdom. Da jeg begyndte at sige, at jeg ikke kunne tåle fx brød eller kage på grund af sygdom, fik det en helt anden modtagelse. Det blev godkendt i modsætning til at være på kur,” siger hun.

Helt fri for opmærksomhed i selskabet er hun dog ikke.

“Hvis du siger nej til noget, kan det godt skabe en diskussion, hvor du skal forsvare dig selv. Folk begynder at kommentere på ens krop. Fx ‘Du skal da ikke tabe dig’. Det var slet ikke det, jeg ville sætte i gang. Jeg ville bare gerne – lidt usynligt – springe over den kage, så vi kunne fortsætte hyggen,” siger Pernille Korte Hansen.

Maden bliver symbolsk

Millionspørgsmålet er selvfølgelig: Kan fødselsdagsfejringen blive lige så festlig, hvis vi spiser frugt i stedet for lagkage? Det skulle man tro, men det kan du desværre ikke altid tage for givet. Mad er nemlig ikke bare mad. Det er som alt muligt andet en rekvisit, der er med til at skabe den sociale sammenkomst.

“Vi har alle mulige kulturelt etablerede systemer for, hvad der er rigtigt at spise til hvilke lejligheder. Hvis man skal fejre noget, skal det være luksus og forkælelse. Det hører til. Derfor vil det fx også være mærkeligt at invitere gæster på havregrød,” siger Bodil Just Christensen.

Netop fejring eller gæstebesøg skruer ekstra op for forventningerne til, hvad der er på tallerkenen, og hvordan vi opfører os. Men hvad så med de mere hverdagsagtige møder. Hvis du er på café, og du selv lige har bestilt en burger, hvorefter veninden køber salat og mineralvand.

“Socialt set er der ikke forskel på at takke nej til det søde til venindens fødselsdag, en kollegas barselsbesøg på arbejdspladsen eller dessert til parmiddagen. Hvilken mad vi vælger, rammesætter, hvilken situation vi gerne vil definere – og dér er ‘ægte venindehygge’ oftest lig med noget mindre sundt. Fravælger du det, frarøver du også din veninde en del af den oplevelse, som hun sikkert har glædet sig til,” siger Bodil Just Christensen.

Tilbage til fødselsdagen, hvor Pernille sidder omkring bordet med andre kvinder, der måske også prøver at begrænse indtaget af kalorietung mad. Lad os forestille os, at de rent faktisk også foretrækker at undgå kagen. Er det hele så et maskespil, hvor vi alle lader, som om vi nyder noget, der på mange måder er dilemmafyldt?

“Ja, der er i hvert fald ved at ske et skred i, hvad man ser som forkælelse. Man kan spørge: Hvorfor fanden kan vi ikke hygge os uden kage? Alle vil egentlig hellere have noget sundere, fx kirsebær!” siger antropologen bramfrit og griner.

Værten er socialt ansvarlig

Når det alligevel ikke går at skifte kagen ud, er der en forklaring:

“Sundhedsbegrebet har flyttet sig markant de seneste 15 år. Men de sociale normer er stadig stærkt forankret i traditionelle værdier. Derfor er det svært at forestille sig en fejring uden noget sødt. Der kan opstå clash mellem, hvad folk vil have, og det, der hører til socialt og kulturelt,” forklarer Bodil Just Christensen.

Det kan være vegetaren, der kommer hjem til jul og bliver mødt af en buffet af gris. Eller den romantiske middag, hvor værten ikke har taget højde for, at daten spiser palæokost.

“Det bliver utroligt akavet, for værten er socialt ansvarlig for at servere passende mad. Hvis gæsten ikke kan spise det, ryger hyggen. Gæsten bliver også sat i forlegenhed,” forklarer Bodil Just Christensen.

Hvis du gerne vil undgå den slags misforståelser, så er opfordringen at afstemme menuen inden mødet. Så er du er fri for at folde alle kurelementer eller symptomer på din tarmsygdom ud midt i kaffebordet. Så kan alle nyde sammenkomsten uden sårede følelser.

Gode råd til at sige “nej tak“

Brug ordet “tåle”

Formulér dig venligt. Du kan sige: “Jeg springer over – jeg kan ikke tåle det.” Det kan der være en lægelig grund til, eller du kan fx have en tendens til at overspise. Det er privat.

Ros værtinden

Normalt roser vi maden, værten har lavet. Find noget andet at fremhæve. Eller du kan sige: “Hvor er jeg glad for at være inviteret.”

Husk personligheden

Overvej, hvordan din vært vil reagere, og indret dig derefter. Vil du sige på forhånd, at du følger en særlig diæt? Eller vil du gå stille med dørene og fx tage lidt af maden, nippe til den eller nøjes med det, du kan tåle.

Sig det på forhånd

Fortæl værten i god tid, inden selskabet begynder, hvad du ikke spiser. Så laver hun ikke mad forgæves. Eller tilbyd selv at tage noget med hjemmefra.

Gode råd til at modtage et “nej tak”

Tag det ikke personligt

Det kan føles som en personlig afvisning, når en ven eller kollega takker nej til det, du har brugt tid på at forberede. Men husk på, at det sjældent handler om dig.

Vær løsningsorienteret

Den, der vil undgå en særlig type mad eller drikke, ønsker oftest, at det kan passere i ubemærkethed. Har du overskud, kan du diskret tilbyde hende noget andet.

Husk på det vigtigste

Indimellem er det svært at sige pyt, men prøv alligevel. Det, du sikkert gerne vil opnå med din sammenkomst, er at se dine gæster og dele en god stund med dem. Det er vigtigere, end hvad de spiser.

Kilde: Bodil Just Christensen, antropolog og ph.d. i fødevaresociologi, Fødevareinstituttet, DTU.

Sund hele sommeren med I FORM!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent får du adgang til både site og app.
Læs mere om I FORM digital

  • Videotræninger mellem 10 og 30 min.
  • Løbeprogrammer med lydguide
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan hver uge

Lige nu har vi et særtilbud, hvor du kan bruge I FORM hele sommeren for kun 49,-

TILBUD: Få 3 måneder for 49 kr.

Newsletter background