Hver 3. kvinde rammes af knogleskørhed – mange ved det ikke
Knogleskørhed rammer cirka hver tredje kvinde. Men de fleste skal brække en knogle, før de ved, at de har sygdommen.
Knogleskørhed rammer cirka hver tredje kvinde. Men de fleste skal brække en knogle, før de ved, at de har sygdommen.
Det sker gradvist. Stille og roligt æder alderen af vores knogler år for år.
Og på et tidspunkt vil knoglemassen være så svækket og knoglerne så porøse, at man udvikler knogleskørhed (på latin: osteoporose). Det øger risikoen for knoglebrud, og sygdommen rammer især kvinder.
Men rigtig mange ved faktisk ikke, at de har sygdommen, før de snubler, brækker en knogle, og en undersøgelse på hospitalet viser, at de har knogleskørhed.
“Når vi scanner alle over 50 år, som kommer ind på akutmodtagelsen med et brud, så har 30 procent af dem knogleskørhed. Det er en meget høj positivprocent," udtaler professor ved Aarhus Universitetshospital Bente Langdahl i en pressemeddelelse.
Alderen svækker knoglerne indefra ved at gøre dem porøse og afkalkede. Når knoglerne bliver meget svækket, kan man udvikle knogleskørhed.
Antallet af personer, som lider af knogleskørhed, er steget i løbet af de seneste år. Der er dog mange, som lider af sygdommen uden at vide det.
Ifølge Osteoporoseforeningen har 650.000 danskere knogleskørhed – op mod 500.000 af dem ved ikke, at de har sygdommen.
Mens at det altså er op mod hver tredje kvinde, der på et tidspunkt vil få knogleskørhed, er det hos mændene kun cirka hver sjette.
At kvinder oftere rammes af sygdommen skyldes i høj grad overgangsalderen.
Fra din 30-års fødselsdag nedbryder du mere knoglemasse, end du opbygger. Det fortsætter, indtil du rammer overgangsalderen – og her accelerer tabet af knoglemasse, og knoglerne afkalkes med cirka 5 procent om året.
Du kan altså miste 15 procent af din samlede knoglemasse under overgangsalderen.
At overgangsalderen er så hård for knoglerne skyldes, at æggestokkene stopper med at producere østrogen. Hormonet er nemlig ikke kun afgørende for din menstruationscyklus men stimulerer også knogledannelsen.
Afkalkningen af knoglerne sker løbende. De fleste opdager derfor ikke, at de har knogleskørhed, før de brækker en knogle – det kan være ved selv små fald eller stød.
Knogleskørhed kan også få ryghvirvlerne til at skvatte sammen, så man bliver lavere og mere krumrygget. Det kan give problemer med både vejrtrækning og fordøjelse.
Hvis du er fysisk aktiv mindst en halv time om dagen, kan du selv styrke dine knogler – også selvom du først kommer i gang med at træne, når du er oppe i årene.
Når du motionerer, danner du nyt knoglevæv. Træning styrker også din balance, så du ikke så nemt falder og brækker noget.
Læs mere her for at se, hvad du skal spise og drikke for at forebygge knogleskørhed.