Kan jeg genoptræne lugtesansen efter covid-19?
Hvis du har haft covid-19, har du måske også været så uheldig at miste lugtesansen. Se her, hvordan du hjælper den tilbage i topform.
Hvis du har haft covid-19, har du måske også været så uheldig at miste lugtesansen. Se her, hvordan du hjælper den tilbage i topform.
For dem, der oplever at miste lugtesansen efter et sygdomsforløb med covid-19, vil der være stor individuel forskel på, hvor længe både lort og lagkage lugter af, nå ja, ingenting – uanset genoptræning eller ej.
Den foreløbige forskning tyder dog på, at genoptræning af lugtesansen er en af de mest effektive behandlingsformer. Lugte aktiverer såkaldte lugtereceptorer i næsen, og hjernen genkender dufte ved at afkode forskellige mønstre af lugtereceptorer. Det er dén evne, du kan træne ved at snuse til en håndfuld dufte hver dag, så du træner din evne til at genkende dem.
Krydderier er oplagte at træne med, men du kan også købe sæt med æteriske olier, der er specielt udviklet til formålet.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 7/2022