Hvorfor har vi forskellige blodtyper?

Det er lidt af et lotteri, hvilken blodtype vi udstyres med fra fødslen, for vi arver et anlæg fra hver af vores forældre. Og der er faktisk forskelle knyttet til de forskellige blodtyper.

BLODTYPE

BLODTYPE - Med 43 forskellige blodtypesystemer er det lidt af et lotteri, hvilken du har.

© iStock

Gener fra dine forældre har bestemt din øjenfarve, og det er faktisk det samme med din blodtype.

Da der findes 43 kendte blodtypesystemer i mennesket, og du har fået et arveanlæg fra hver af dine forældre, er det dog lidt af et lotteri, hvilket du har fået. I hverdagen betyder det ikke så meget, hvilken blodtype du har.

Men det gør det, hvis du får brug for en blodtransfusion.

Du kan nemlig i værste fald risikere at dø, hvis du får blod med antistoffer mod din egen type. Men bare rolig, hospitalet kender allerede din blodtype eller kan hurtigt bestemme den, så du behøver ikke huske på, hvilken du har.

De to hyppigste herhjemme er blodtype 0 (nul) og blodtype A.

Hos andre folkeslag kan andre blodtyper være dominerende pga. den genetiske diversitet. Én blodtype er ikke som sådan bedre end en anden, men der er forskelle knyttet til dem.

Studier har fx vist, at personer med blodtype 0 har 13 procent lavere risiko for at blive smittet med covid-19.

Omvendt størkner blodet hos blodtype 0 dårligere, så de kan have brug for mere blod under en transfusion end patienter med andre typer.

DE HYPPIGSTE BLODTYPER

Der er 2 store blodtypesystemer: RhD og AB0. Vi har alle begge blodtyper, men i forskellige kombinationer.

Newsletter background