Slidgigt kan trænes væk

Slidgigt rammer os typisk i knæ, hofte, skulder, ankel og albue. Det kan betyde, at man skal finde nye træningsformer.

Læs også: Gigt – sådan reagerer din krop

5 spørgsmål om slidgigt

Øger træning risikoen for slidgigt?
Nej. Ikke hvis du træner rigtigt og undgår at træne i ekstreme mængder. Elitesportsfolk, der træner rigtig meget, har en øget risiko på grund af de mange gentagne bevægelser.

Betyder min vægt noget for risikoen for at få slidgigt?
Ja. Overvægt øger risikoen for at få slidgigt, især i dine knæled.

Gør sportsskader det mere sandsynligt, at jeg får slidgigt?
Ja. Tidligere skader som fx et brækket ben eller en kors- eller ledbåndsskade kan give slidgigt. Gigten kan tilmed opstå, op til 30 år efter at skaden er sket.

Er slidgigt arveligt?
Ja. En arvelig dna-fejl kan betyde, at proteinet kollagen i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt. Derfor nedbrydes brusken hurtigere, og leddet udvikler slidgigt.

Får vi nordboere oftere slidgigt?
Nej. Klimaet har ingen betydning for udviklingen af slidgigt. Og det er en skrøne, at folk med gigt/slidgigt kan mærke omslag i vejret.

Gigt i knæ

Godt: Styrketræning, cykling, svømning og kajak.

Dårligt: Løb.

Gigt i hofte

Godt: Crawl, rygcrawl, roning, kajak, pilates, cykling (hvis der ikke bøjes for meget i leddet).

Dårligt: Løb, brystsvømning, cykling (hvis der bøjes for meget i leddet, fx ved mountainbike).

Gigt i skulder

Godt: Havkajak (god teknik) Løb, rulleskøjter, fodbold, styrketræning og pilates.

Dårligt: Havkajak (dårlig teknik) Roning, langrend, ketsjersport og svømning.

Gigt i anklen

Godt: Svømning, cykling, styrketræning, crosstrainer og rulleskøjter.

Dårligt: Løb og langrend.

Gigt i albuen

Godt: Løb, rulleskøjter, fodbold og kajak (god teknik).

Dårligt: Ketsjersport, cykling, roning og kajak (dårlig teknik).

Artiklen blev bragt i Aktiv Træning nr. 8/2011