7 veje til en god morgen
Skift morgensurhed og sidste øjebliks-stress ud med en morgen, der tanker dig op med god energi til dagen.
Skift morgensurhed og sidste øjebliks-stress ud med en morgen, der tanker dig op med god energi til dagen.
MORGEN – Det kan godt være, du skal tidligt op, men at se en solopgang er naturens bedste opvågningsmetode.
Når dagen begynder på en behagelig måde, er du meget bedre rustet til, hvad end der måtte komme. Sug til dig af energi og overskud her, og vælg ud, hvad du vil gøre allerede fra i morgen tidlig.
Naturen har sin egen blide opvågningsmetode, og den hedder solopgang. Stil vækkeuret og – om muligt – opsøg en strand, og nyd øjeblikket.
Afhængigt af årstiden skal du stille vækkeuret til at ringe tidligt for at se solen stå op. Men det er besværet værd.
Skub din indre to do-liste lidt til side ved bevidst at fokusere på en ting, som du glæder dig til i dag. Så er den positive dominoeffekt allerede sat i gang.
Har der været fuld smæk på programmet, er der måske allermest nydelse i at ... sove! Så prøv en dag at sove, til du vågner naturligt. Du kan tage ørepropper og sovemaske til hjælp.
Mørke og stilhed gør dig søvnig, så vil du vågne, skal du gøre det modsatte: Smæk gardinerne til side, og slip lyset ind. Overvej at få en opvågningslampe, der efterligner det naturlige lys.
Du kan tids nok blive konfronteret med alverdens nyheder og posts på sociale medier. Giv dig selv en chance for en langsom morgen ved at gøre den første time skærmfri.
Følelsen i kroppen efter en træning er det bedste! Muskler og led vækkes, og humøret stiger. Du kan lave et par strækøvelser derhjemme eller løbe eller gå en tur der, hvor du bor.
Koffeinen i kaffen sparker dig i gang, så du føler dig mere vågen og frisk. Hvis du tilmed kan nyde den i ro og mag, er det win-win for krop og sjæl. Men spring den over, hvis du er stresset.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 5/2022