Asparges med parmaskinke og pesto

35 minutter
383 kcal

3 lækre måder at tilberede grønne og hvide asparges, som du med garanti vil elske.

Asparges med parmaskinke og pesto

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

2 personer

  • 600 g grønne og hvide asparges
  • 2 skiver parmaskinke
  • 2 spsk. grøn basilikum-pesto
  • Citron
  • 2 æg
  • 1 dl ricotta eller hytteost
  • Salt
  • Peber
  • 20 g parmesan

Sådan gør du:

Skyl alle asparges, og knæk enderne af. Skræl også de hvide.

  • Ret 1: Tag grønne asparges fra, og del parmaskinken i to på langs. Sno så skinke om to asparges ad gangen. Steg dem ca. 8 min. på pande eller grillpande. Spis dem lune.

  • Ret 2: Del resten af aspargesene i to. Kog ca. fem grønne i 3-4 min. og fire hvide i 7 min. Vend dem med pesto, og server citronbåde til.

  • Ret 3: De sidste asparges skæres i mindre stykker og koges i 2 min. Vend nu i sammenrørt æg og ricotta, salt, peber og lidt revet parmesan. Kom blandingen i forede muffinsforme, og bag dem ved 170 grader i ca. 25 min. Spis dem lune eller kolde og med groft brød til.

Her finder du flere sunde snacks til at stille den lille sult.

Sund bonus

Retten har et enormt folatindhold, der dækker hele dit dagsbehov. Desuden får du også dækket næsten 40 procent af dit daglige behov for knoglestyrkende kalcium.