Salat med bagt blomkål og falafler

30 minutter
463 kcal

Efter en tur i ovnen bliver blomkålen som slik – mør og lækker. Har du en airfryer, kan du også tilberede den i sådan én.

Salat med bagt blomkål og falafler

SALAT MED BAGT BLOMKÅL OG FALAFLER – kan tilberedes på 30 min.

© wichmann+bendtsen

Salat med bagt blomkål og falafler

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 500 blomkål
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 1 tsk. havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 8 falafler
  • 80 g salat
  • ¼ æble
  • 10 g saltbagte mandler
  • 30 g feta
  • Lidt syltede rødløg
  • 2 spsk. purløg

Dressing:

  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. honning

Sådan gør du

  • Skær blomkål i små buketter, og vend med olie, salt og peber. Bag i ovnen ved 200 gr. i 15 min.
  • Lun falaflerne i henhold til anvisningen på emballagen.
  • Skær salaten i grove stykker, æble i tern og hak mandlerne. Bræk feta i mindre stykker.
  • Fordel blomkål, salat, æble, mandler, falafler og feta på et fad eller to tallerkener.
  • Ryst ingredienserne til dressingen sammen i et lille glas med låg, og hæld over salaten. Drys med finthakket purløg.