Omelet med spinat, hytteost og avocadosalat

30 minutter
446 kcal

Omelet er en virkelig mættende og sund frokost, der samtidig er hurtig og nem at lave. Prøv vores version med spinat, hytteost og avocadosalat, og du er sikker på en lækker frokost.

Omelet med spinat, hytteost og avocadosalat

SUPERSIMPEL OPSKRIFT – du hurtigt kan få ind under huden og få glæde af igen og igen.

© wichmann+bendtsen

Omelet med spinat, hytteost og avocadosalat

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 4 æg
  • 1½ dl hytteost
  • 30 g spinat
  • 1 håndfuld friske krydderurter, fx oregano eller basilikum
  • ½ rødløg
  • ½ rød peberfrugt
  • 1 tsk. dijonsennep
  • ½ tsk. havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 1 tsk. olie til stegning

Salat:

  • 1 avocado
  • ¼ spidskål
  • 100 g grønne bønner
  • 2 håndfuld spinat
  • Lidt syltede rødløg
  • Brøndkarse
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet

Sådan gør du

  • Pisk æg og hytteost sammen.
  • Hak spinat og krydderurter groft, og skær løg og peberfrugt i skiver.
  • Bland det i æggemassen sammen med sennep, salt og peber.
  • Kom halvdelen af æggemassen på en lille pande med lidt olie.
  • Når æggemassen har sat sig efter ca. 15 min., vendes den ene halvdel over den anden til en fin omelet. Fortsæt med den anden halvdel af æggemassen.
  • Skær avocado i skiver, bræk spidskål i mundrette bidder, og giv bønnerne et kort opkog.
  • Anret omeletterne på hver sin tallerken sammen med spinat, spidskål, bønner, avocado, syltede rødløg og lidt brøndkarse. Drys med salt og peber.

Tip! Omelet er en virkelig mættende og sund frokost. Du kan skifte spinaten ud med svampe som østershatte eller kantareller for endnu mere mæthed.

TIP! Bønnerne kan udskiftes med 1 dl friskbælgede eller optøede ærter.