Grønkåls-hotdogs

30 minutter
309 kcal

Server en dejlig julepølse fra slagteren for dine gæster, og brug det smukke røde grønkålsblad som "brød".

Grønkåls-hotdog med kvæde

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 2 store grønkålsblade
  • 2 julepølser fra slagteren
  • 2 dadler
  • økologisk grangren
  • Evt. bladguld til pynt

Kvædecreme

  • ½ kvæder
  • ¼ dl sukker
  • ¼ dl vand
  • ½ spsk. æblecidereddike
  • Kværnet sort peber

Sådan laver du grønkåls-hotdog

  • Skræl kvæderne, og fjern kernehuset. Kog dem med vand og sukker, til de er helt udkogte, det tager ca. 15 min.
  • Når massen er afkølet lidt, men stadig er lun, smages den til med eddike og sort peber og fyldes i små skåle.
  • Steg pølserne på en pande, og skær dadlerne i skiver. Pluk små bitte kviste gran af. Skyl grønkålen, og sørg for, at den er helt tør.
  • Arranger det hele på et fad – og så er der lav-selv-hotdogs!