Kerneflute med spelt

4,5 timer
249 kcal

Knasende sundt og nemt – også i en travl hverdag.

Spis dem til suppe eller salat – eller som tilbehør til en varm ret!

Kerneflute med spelt

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 stk.

  • 6½ g gær
  • 3⅓ dl vand
  • 2½ dl kogte hvedekerner eller speltkerner (afkølede)
  • ½ spsk. groft salt
  • ½ tsk. olivenolie
  • 200 g fint speltmel
  • 200 g hvedemel

Sådan gør du

  • Ælt alt undtagen hvedemelet i 10 minutter. Kom så hvedemelet i, og ælt dejen på bordet med hænderne.

  • Når dejen lige slipper bordet, smøres hele dejklumpen med olie og hæver 3 timer ved stuetemperatur eller natten over på køl.

  • Ælt den igen, og form den til flutes. Lad dem efterhæve 45 minutter tildækket.

  • Pensl med vand eller et surmælksprodukt, og drys evt. med lidt mel.

  • Bag flutene i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 minutter. Kan fryses.