Torsk med spinat, græskar og aspargesbroccoli

30 minutter
340 kcal

Fisk er et nemt og lækkert valg, når det gerne må gå lidt stærkt med aftensmaden. Sæt kulør på tallerkenen med ovnbagt græskar og lynstegte grøntsager, så har du en sund og lækker aftensmad på bare 30 minutter.

Torsk med spinat, græskar og aspargesbroccoli

FÅR DU FISK NOK? En flot og faverig aftensmad, der er klar på en halv time, det er der ingen ben i.

© wichmann + bendtsen

Torsk med spinat, græskar og aspargesbroccoli

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 400 g hokkaidogræskar eller butternutsquash (vægt uden skræl)
  • Rapsolie, koldpresset
  • Havsalt
  • 2 stk. torsk a 200 g
  • 150 g spinat
  • 150 g asparges-broccoli eller alm. broccoli
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie + lidt til anretning
  • 1 økolime
  • 1 kvist mynte

Sådan gør du

  • Halvér hokkaidoen, og fjern kernerne. Skær den i tynde både, og skær skrællen fra. Pensl bådene med rapsolie, drys med salt, og bag dem i 25 min. ved 175 gr.

  • Læg torskestykkerne i et ovnfast fad på bagepapir, giv dem et drys salt, og bag dem med i ovnen i de sidste 12 min.

  • Gør spinat og aspargesbroccoli i stand, og varm olivenolien op i en gryde. Kom spinat og broccoli derned, og svits, til spinaten er reduceret, og broccolien stadig har bid. Lad dem dryppe af, og anret dem på to tallerkner med et dryp olivenolie. Læg torsk og limeskiver ovenpå.

  • Anret græskarskiver ved siden af, og drys med fintklippet mynte.


Sund hele sommeren med I FORM!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent får du adgang til både site og app.
Læs mere om I FORM digital

  • Videotræninger mellem 10 og 30 min.
  • Løbeprogrammer med lydguide
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan hver uge

Lige nu har vi et særtilbud, hvor du kan bruge I FORM hele sommeren for kun 49,-

TILBUD: Få 3 måneder for 49 kr.

Newsletter background