Hak løg fint, og rør sammen med de øvrige ingredienser til farsen. Lad den hvile 30 min. på køl. Varm ovnen op til 200 gr. varmluft.
Form 12 frikadeller. Fordel dem på en bageplade foret med bagepapir, og bag i ca. 25 min. – vend dem efter 15 min.
Kog kartoflerne, til de er møre, og skær herefter ud i mundrette stykker. Steg dem på en pande i lidt smør ved høj varme, til de får en lækker sprød overflade. Drys med salt og peber.
Snit æble og agurk fint, og bland med salat og grofthakkede valnødder.
Bland alle ingredienser til dressingen, og smag til.
Tips
Du kan variere krydringen med timian, spidskommen, hvidløg, chili og karry.
Rør ikke farsen for længe, for så bliver frikadellerne hårde som kanonkugler.
Du kan variere krydringen med timian, spidskommen, hvidløg, chili og karry.
Du kan rive løgene helt fint på et rivejern, hvis du har børn, der opsnuser løgstykker på halvanden kilometers afstand.