Sesam-laks med fyldig powersalat

55 minutter
581 kcal

Laksen er rig på vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer, og så smager den tilmed fantastisk. I denne opskrift kommer laksen til sin ret i sesam-klæder og i selskab med en fyldig powersalat.

Laks med salat

GØR FISKEDAG TIL DIN YNDLINGSDAG! På bare 30 minutter.

© wichmann+bendtsen

Sesam-laksesteak med fyldig powersalat

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 1 dl quinoa, kogt mængde
  • ¾ dl edamame­bønner uden skræl
  • ½ sød kartoffel
  • 2 laksesteaks a 125 g
  • ½ spsk. dijonsennep
  • ½ tsk. agavesirup
  • ½ spsk. sesamfrø
  • ¼ dl mandler
  • 1 spsk. sojasauce
  • 150 g spinat
  • ½ avocado
  • 1 rødbede, stor

Vinaigrette:

  • ¾ spsk. æble­-cider­eddike
  • ½ lime, saften
  • ½ spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • ½ spsk. agavesirup
  • ¼ spsk. mynte
  • ½ tsk. dijonsennep
  • ¼ tsk. havsalt

Sådan laver du laks med powersalat

  • Tænd ovnen på 200 gr. Kog quinoa og edamamebønner.
  • Skræl den søde kartoffel, skær den i mindre stykker, og bag den i 20-30 min.
  • Smør de to laksesteaks med sennep og agavesirup, drys med sesamfrø, og bag dem med i ovnen i 15 min.
  • Steg mandlerne i soja på en pande i 8-10 min.
  • Hak spinaten groft, skær avocado i tern, og skræl og riv rødbeden.
  • Bland søde kartoffeltern, mandler, spinat, avocado, rødbede, quinoa og edamamebønner.
  • Ryst vinaigretten sammen, og hæld den ud over salaten.
  • Servér en laksesteak til hver sammen med powersalaten.