Er det i aften, du skal koge lidt skumle bagtanker ind i aftensmaden?
Denne kysseklare menu indeholder masser af ingredienser, der booster lysten til sex – både din og din partners.
I skal dele fire lækre retter, så der er ovenikøbet masser af undskyldninger for at holde små pauser, der kan skærpe appetitten. Velbekommen!
Flere forførende madtips
- Hotte råvarer, fx ingefær, chili, muskatnød og hvidløg skaber varme i kroppen og har ry for også at fyre op for sexlysten. De sætter nemlig skub i fx blodomløbet, hvilket gør kønsdelene mere følsomme.
- Cremede desserter, fx is og mousse, sender mange i den syvende nydelseshimmel. Mad hinanden med ske, lad den bløde, søde masse smelte laaangsomt på tungen, og slå alle sanser til!
- Forførende chokolade giver dig theobromin, der øger din følelse af at være forelsket. Ligesom is egner chokolade sig fantastisk til at smelte i munden. Og til at smøre på hinanden ...
- Eksotiske frugter som fx figner og granatæble er fra gammel tid blevet brugt som elskovsføde. Jo mere saftige, jo bedre ...
- Saftige skaldyr som fx østers er spækket med zink, der booster testosteronhormonet og øger din lyst til sex. Skaldyr skal spises med fingrene og alene dét at slikke og sutte saften af fingrene sætter gang i drifterne.
- Sexede steaks giver dig også masser af zink, og så har rødt kød noget råt og dyrisk over sig, der taler til dine primære drifter.