Mørbrad i wok med blomkål og jordnødder

30 minutter
547 kcal

Lynhurtig og lækker wok med mørbrad, blomkål og jordnødder. Det tager kun 30 minutter.

Mørbrad i wok med blomkål og jordnødder

TIP! Dup kødet tørt med køkkenrulle inden stegning. Så undgår du, at det “koger” på panden, men i stedet får en god stegeskorpe.

© wichmann+bendtsen

Mørbrad i wok med blomkål og jordnødder

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 2 skalotteløg, små
  • 2 citrongræs
  • ½ grøn chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stor knold ingefær
  • 2 tsk. mørk sesamolie
  • 250 g svinemørbrad, afpudset
  • 2 tsk. fiskesauce
  • 2 tsk. østerssauce
  • 2 stængler bladselleri
  • 300 g blomkål
  • 1½ dl kokosmælk
  • 10 cherrytomater
  • Sort peber, friskkværnet
  • 1 lime, saften
  • 50 g fuldkornsnudler
  • 1 bundt ærteskud
  • 10 mynteblade
  • 14 jordnødder

Sådan laver du mørbrad i wok

  • Skær skalotteløg, citrongræs, chili (gem et par ringe til anretning), hvidløg og ingefær ultrafint. Steg det blødt og blankt i olie i en wok.
  • Skær kødet i fine skiver, og svits dem i wokken. Tilsæt fiskesauce og østerssauce, og vend godt. Spæd løbende op med 2 dl vand.
  • Skær bladselleri og blomkål, og kom det i retten, og lad det simre i 5 min. Kom kokosmælk og tomater ved, og varm godt igennem. Smag til med fiskesauce, peber og limesaft.
  • Kog imens nudlerne ifølge emballagens anvisning, og vend disse i retten i wokken.
  • Anret med chiliringe, ærteskud, mynte og jordnødder.

Det behøver ikke at være besværligt at lave lækker og sund aftensmad. Her finder du en lang række opskrifter på aftensmad, du kan lave på under 30 minutter.