Grøntsags-spaghetti med spinatpesto og bagt laks

30 minutter
414 kcal

Lav denne skønne ret med grøntsags-spaghetti af squash med spinatpesto og bagt laks og kom i øjeblikkelig sommerhumør!

grøntsags-spaghetti med spinat, asparges og bagt laks

Grøntsags-spaghetti med spinatpesto og bagt laks

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

Pesto

  • 2 håndfuld spinat
  • 22 g mandler
  • 20 g parmesanost, revet
  • ½ tsk. salt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. olivenolie
  • ½ økocitron, saft og skal

Laks

  • 2 laksesteaks a 150 g pr. stk.
  • 1 tsk. nigellafrø (eller sesamfrø)
  • Havsalt og kværnet peber
  • ¼ økolime, saft og skal

Grøntsagspasta

  • 1 squash, lille
  • 6 radiser
  • 8 asparges

Til anretning

  • 2 håndfuld spinat, små
  • 2 håndfuld lucernespirer eller bønnespirer

Sådan laver du grøntsags-spaghetti med bagt laks

  • Dryp lime ud over de to laksesteaks, og drys med salt, peber og nigellafrø. Bag i ovnen ved 175 gr. varmluft i 15 min.
  • Skær squash, radiser og asparges til tynde strimler på et mandolinjern eller med en tyndskræller. Stil til side.
  • Svits mandlerne på en tør pande. Blend dem og de øvrige ingredienser til pestoen, til den har den rette konsistens. Tilsæt evt. en anelse vand til pestoen.
  • Vend grøntsagspastaen med spinatpesto, gem evt. lidt til anretningen.
  • Anret laksen på spinatblade og spirer. Servér pastaen til, og dryp evt. lidt pesto hen over.

LÆS OGSÅ: Laks i ovn – stegeguide og 15 lækre opskrifter