Spis dig slank

Er du træt af at tælle kalorier for at holde vægten? Nu tyder forskning i stedet på, at du kan holde vægten ved blot at følge nogle simple kostråd.

Jo ældre du bliver, jo sværere er det at holde vægten nede. Men nu kommer forskere dig til undsætning med en række retningslinjer for kost, der holder dig slank senere i livet. Løsningen er ikke at tælle kalorier, lyder det, men i stedet vælge bestemte typer fødevarer.

Tal fra tre store undersøgelser gennem 16 år viste, at folk, der spiste for eksempel meget yoghurt, skaldyr, kylling og nødder, generelt tabte sig gennem årene, mens et højt indtag af kulhydrater fra hvidt brød, kartofler og slik havde en modsat effekt.

Ifølge forskerne handler det først og fremmest om at spise fødevarer med et lavt glykæmisk indeks, som ikke giver store stigninger i blodsukkeret.

Fødevarer med lavt glykæmisk indeks