Gør dine popcorn til sunde powersnacks

Så længe du selv tilbereder dine popcorn efter få, simple principper, har du en sund og smagfuld snack, der faktisk indeholder flere fibre end meget frugt og grønt.

Sunde popcorn

POPCORN – popcorn kan være ganske sunde snacks, hvis man laver dem selv.

Popcorn

I de fleste supermarkeder kan du købe tørrede majskorn uden nogen former for salt eller olie og ofte til billige penge. Dem kan du luftpoppe – uden tilsat fedtstof. Så kan du tilføre dine popcorn din helt egen smag bagefter med krydderier.

LÆS OGSÅ: Opskrifter: 4 forskellige popcorn med smag

Sådan luftpopper du popcorn:

  • Put majskornene i bunden af en robust glasskål, dæk den med film, og prik hul i filmen, eller lad der være hul ude i siderne.
  • Pop kornene i små 2 minutter på fuld kraft i mikroovnen (f.eks. 800-1000 watt), skru derefter ned på 350 watt, og pop videre i 2-3 min., eller indtil du ikke længere kan høre, at de popper,
  • Ejer du ikke en mikroovn, kan du forsøge dig med luftpopning i gryde. Det kan være lidt sværere at styre uden fedtstof, men det kan lade sig gøre. Ryst gryden ofte.

NB.: Vær forsigtig, når du tager skålen ud af mikroovnen – den bliver meget varm!

Her finder du flere sunde snacks til at stille den lille sult.

Få mere snack for kalorierne

Popcorn vejer ikke meget i forhold til andre snacks som fx. nødder, så derfor kan du få lidt mere “for pengene” – eller rettere lidt mere for kalorierne.
40 g upoppede majskerner (knap 1/2 dl), tilberedt med 1 tsk. olie og et miks af krydderier, giver knap 1 liter popcorn og indeholder ca. 170 kalorier. Det er en acceptabel mængde for en sund snack eller et lille mellemmåltid.

LÆS OGSÅ: Har du styr på din madlavnings-olier?