6 fibre kan redde dit liv
Forskerne mener nu, at det er fibre - og ikke antioxidanter – der gør frugt og grønt så sundt. Læs hvorfor, og få en guide til 6 supersunde fibertyper.
Fibre?? Var det ikke noget, vi talte om i 70’erne, da far stod med næverne i dejen til de hjemmebagte klidbrød? Jo, men fibrene – både dem fra fuldkorn og fra frugt og grønt – har de seneste år fået et meget overbevisende comeback i sundhedsforskningen. Så overbevisende, at førende forskere mener, at det er fibrene – og ikke antioxidanterne – der gør frugt og grønt så sundt. Samtidig finder de flere og flere slags fibre med hver deres fantastiske virkning i kroppen. Her får du en ny guide til 6 supersunde fibertyper.
Hører du til dem, der bare ikke KAN undvære brød, så kan du nu ånde lettet op og skifte nogle af icebergbladene i madpakken ud med klapsammenmadder. Skal man tro den seneste forskning på området, vil rugbrødet ikke alene gøre dig langt mere mæt end salaten, det vil også være bedre til at forebygge en lang række sygdomme. Det er rugbrødets store indhold af fibre, der har æren for den pæne omtale. Fibrene bliver for tiden ved med at poppe op og gøre opmærksom på sig selv, hver gang forskerne undersøger, hvilken mad der effektivt kan beskytte os mod livsstilsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge eller overvægt. Og det gælder fibre fra både fuldkorn, frugt og grønsager.
Fibre frem for antioxidanter
Lars Ove Dragsted, professor og biokemiker ved Københavns Universitet, er en af de mange, der i høj grad mener, at fibre fra frugt, grønt og fuldkorn har væsentlige sundhedsfordele – langt mere væsentlige end de ellers så roste antioxidanter.
I flere år har man ment, at det netop var antioxidanterne, der gjorde frugt og grønt fantastisk sundt, men nu peger undersøgelser altså på, at det snarere er forskellige typer effektive fibre i den slags råvarer, der har æren for de sunde virkninger, som du kan læse meget mere om på disse sider.
Desværre får rigtig mange af os alt, alt for få fibre. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at vi får omkring 30 gram fibre om dagen, men en gennemsnitlig dansk kvinde får i dag kun 19 gram.
6 kostfibre - Her finder du dem
- PEKTIN: Pektin findes i plantecellevæggene og er den lim, der holder plantecellerne sammen. De findes især i æbler, appelsiner og stikkelsbær. Anvendes desuden som tilsætningsstof i marmelade, frugtgrød og mejeriprodukter på grund af deres egenskab som fortykningsmiddel.
- FRUKTANER: Eksempler på fødevarer med fruktaner er: løg, hvidløg, porrer, asparges, jordskokker, artiskokker og banan.
- CELLULOSE: Er et strukturstof, der findes i alle planters cellevægge. Særligt hvedeklid er rig på cellulose.
- LIGNIN: Er et strukturstof i blandt andet hvede, byg og rugs skaldele.
- BETA-GLUKANER: Findes i kornarter som byg og havre.
- ARABINOXYLANER: Den væsentligste kostfiber i rug, men findes også i byg og hvede.